A4-versionen er velegnet til undervisning, opslag og print i større formater, hvor GCS skal kunne aflæses hurtigt og tydeligt.

A6-versionen er udviklet som et kompakt actioncard til klinisk brug. Ud over selve GCS-skalaen beskriver det den anbefalede fremgangsmåde ved vurderingen efter principperne fra Glasgow Coma Scale Foundation, så undersøgelsen udføres systematisk og ensartet.

Begge actioncards kan frit bruges som støtte i klinikken og til undervisning.

A4-A0 – GCS actioncard

A6 – GCS actioncard (forsimplet version)

Indlægget Glasgow Coma Scale – GCS actioncards blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Fjæsingen: en bundlevende fisk med giftige pigge

Fjæsingen (Trachinus draco) er en bundlevende pigfinnefisk, typisk 10-30 cm (op til 50 cm), som ligger nedgravet i sandet med kun øjne og forreste rygfinne synlig. Den er spiselig, men kræver forsigtig håndtering på grund af giftige pigge. Ved kontakt, fx når man træder på den, rejser fisken reflektorisk piggene og kan stikke.

Ved lystfiskeri er der særlig risiko ved afkrogning, hvor stik fra gællelåget ses hyppigt. Piggene kan afgive gift i flere dage efter fiskens død, hvorfor også døde fisk indebærer risiko. [1]

Hvor findes fjæsingen i Danmark

Fjæsingen forekommer langs de fleste danske kyster, men ses hyppigst i Kattegat samt i Øresund, Storebælt og Lillebælt. Forekomsten er steget de senere år, sandsynligvis som følge af varmere havvand og færre naturlige fjender. [1,2]

Fjæsingens gift og symptomer

Fjæsingens gift består af varmefølsomme proteiner (toksiner), som inaktiveres ved opvarmning, typisk over ca. 40-45 °C. Giften er ikke blandt de mest potente, men er udtalt lokalirriterende. Den påvirker nerver og væv direkte og udløser en kraftig smertereaktion samt en lokal betændelsesreaktion (inflammation), hvilket forklarer de ofte udtalte smerter. [3,4,5]

Stikket giver hurtigt indsættende smerter, som tiltager over få minutter. Der ses typisk hævelse, rødme og ømhed omkring indstiksstedet, eventuelt med lokale føleforstyrrelser (paræstesi). Mindre områder med vævsdød (nekrose) er beskrevet, men er ekstremt sjældne.

Nogle patienter udvikler forbigående almen utilpashed med kvalme, svimmelhed eller hovedpine. I sjældne tilfælde ses påvirkning af kredsløbet med blodtryksfald (hypotension) og sjældent respiratorisk påvirkning. Alvorlige forgiftninger er sjældne, og dødsfald er ikke beskrevet i Danmark og er ekstremt sjældne internationalt.

Smerterne topper typisk inden for 30-90 minutter og kan være udtalte i flere timer. Herefter aftager de gradvist, mens lokal ømhed kan vare i flere dage. [4,6]

Søg læge hvis:
Smerterne ikke lindres trods korrekt behandling
Der er udtalt hævelse eller tegn på infektion
Der opstår almen påvirkning
Stikket sidder nær led eller i ansigtet [4,5,6]

Behandling på hospital for sygeplejersker

Patienten vurderes med fokus på smerte og effekt af varmebehandling samt progression i lokale reaktioner. Ved påvirket almentilstand monitoreres vitale værdier.

Smertebehandlingen omfatter fortsat varmebehandling samt paracetamol og NSAID. Ved utilstrækkelig effekt kan opioid overvejes efter lægelig vurdering.

Såret renses og skylles grundigt, og fremmedlegemer fjernes. Ved infektionstegn overvejes sårpodning og antibiotika. Antihistamin har ingen dokumenteret effekt ved fjæsingstik og bør kun anvendes ved egentlige allergiske symptomer som urticaria og kløe.

Vaccinationsstatus for tetanus vurderes, og booster gives ved behov [4,5].

Referencer

1. Kattegatcentret. Fjæsing [Internet]. Grenaa: Kattegatcentret; [cited 2026 May 3]. Available from: https://www.kattegatcentret.dk/livet-i-havet/benfisk/fjaesing/
2. Illustreret Videnskab. Fjæsing er Nordeuropas giftigste fisk [Internet]. [cited 2026 May 3]. Available from: https://illvid.dk/dyr/havdyr/fisk/fjaesing-er-nordeuropas-giftigste-fisk
3. Ferreira LFL, Barbosa DJ, Dinis-Oliveira RJ. The toxicology of greater weever (Trachinus draco): Clinical and forensic aspects. Toxicon. 2025;265:108492. doi:10.1016/j.toxicon.2025.108492
4. Sundhed.dk. Fjæsingstik [Internet]. København: Sundhed.dk; [cited 2026 May 3]. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-og-foerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/foerstehjaelp/stik-og-bid/fjaesing/
5. Bispebjerg Hospital, Giftlinjen. Fjæsingstik [Internet]. København: Region Hovedstaden; [cited 2026 May 3]. Available from: https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/stik-og-bid/sider/fjaesingstik.aspx
6. Regionshospitalet Randers. Fjæsingstik – patientvejledning [Internet]. Randers: Region Midtjylland; [cited 2026 May 3]. Available from: https://www.regionshospitalet-randers.dk/patientvejledninger/akutafdelingen/fjasingstik/

Indlægget Fjæsingstik – Danmarks giftigste fisk: førstehjælp og behandling blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Ved længerevarende kuldeeksponering dannes der iskrystaller i huden og underliggende væv. Iskrystallerne beskadiger cellerne og hæmmer blodgennemstrømningen. Tidlige tegn er kold, bleg eller hvidlig hud med snurren eller stikkende smerte. Senere forsvinder følelsen, og uden effektiv opvarmning kan skaden udvikle sig fra overfladisk til dyb og varig vævsskade.

Forfrysninger inddeles traditionelt i fire grader, men i praksis skelnes der oftest mellem overfladiske og dybe forfrysninger.

Overfladisk forfrysning

Påvirker primært hudens overflade. Ved let eksponering er huden initielt rød, efterfulgt af bleg og kold hud, som efter optøning bliver rød og hævet. Der kan opstå blærer med klar eller hvidlig væske efter cirka 24 timer. Fingre eller tæer kan føles stive, men det dybere væv er bevaret. Skaderne er smertefulde, men heler oftest uden varige mén.

Dyb forfrysning

Her er kulden trængt gennem hele huden og ned i det underliggende væv. Området føles hårdt og stift, og huden kan ikke forskydes i forhold til vævet under. Huden fremstår ofte gråhvid eller blålig. Efter optøning ses typisk blodfyldte blærer, og huden kan senere blive mørk lilla eller sort. Dyb forfrysning giver kraftige smerter under optøning og indebærer høj risiko for vævsdød med muligt tab af fx fingre eller tæer. Skaderne kræver altid lægelig vurdering, og senere fjernelse af dødt væv kan blive nødvendig.

Faresignaler

Hvis fingre eller tæer begynder at gøre ondt, prikke eller miste følelsen, skal man straks søge ly og begynde opvarmning. Ignorér ikke smerte eller følelsesløshed, da dette kan være tidlige tegn på forfrysning. Aftal eventuelt makker-check, hvor man jævnligt inspicerer hinandens ansigt, ører og fingre for hvide pletter eller voksagtig hud, da den ramte person ikke altid selv registrerer forandringerne. Ved gruppeaktiviteter bør alle kende tidlige tegn på forfrysning og hypotermi og have en klar plan for opvarmning eller evakuering.

Førstehjælp ved forfrysning

Afbryd kuldepåvirkningen straks
Bring personen i læ eller indendørs. Fjern vådt tøj og løsn stramt fodtøj, handsker og især fingerringe. Beskyt det skadede område mod yderligere afkøling under transport. Forfrysninger optræder ofte sammen med hypotermi, og ved tegn på almen nedkøling prioriteres opvarmning af kroppens kerne først.

Vurder om optøning kan ske sikkert
Undlad opvarmning, hvis der er risiko for genfrysning, da gentagen frysning forværrer vævsskaden markant. Væv bør ikke bevidst holdes under frysepunktet som strategi, og de fleste forfrysninger vil tø spontant og bør have lov til dette. Optø ikke aktivt fødder eller ben, hvis personen stadig skal kunne gå til sikkerhed, da optøning medfører kraftige smerter og dermed besværliggøre selvredning.

Hurtig optøning frem for langsom
Hvis optøning kan gennemføres sikkert, bør den ske hurtigt og kontrolleret. Bedst er vandbad på 37-39 °C i typisk 30 minutter, indtil området bliver blødt og får normal farve. Temperaturen bør holdes i dette interval, helst kontrolleret med termometer. Hvis termometer ikke er tilgængeligt, kan vandet vurderes sikkert ved, at en rask hånd holdes i vandet i mindst 30 sekunder uden ubehag. Vandet bør omrøres, og temperaturen overvåges løbende. Optøning er ofte meget smertefuld og dette er forventeligt. Alternativt kan kropsvarme anvendes, fx i en armhule. Undgå langsom opvarmning og direkte varme fra fx bål, da temperaturen er svær at kontrollere og kan give termiske skader.

Efter optøning
Det optøede område skal lufttørre. Gnid eller massér aldrig området. Lad blærer være intakte og hold det skadede område eleveret for at reducere hævelse.

Supplerende viden til sygeplejersker

• Hurtig, kontrolleret optøning i varmt vand reducerer vævsskade ved at genoprette blodgennemstrømningen mere ensartet og begrænse yderligere celledød sammenlignet med langsom optøning.

• Under optøning bør smertestillende behandling gives efter patientens behov. NSAID kan anvendes tidligt til smertelindring og har formentlig en beskyttende effekt. Behandling med ibuprofen kan påbegyndes allerede i felten, og ved behov kan stærkere analgetika overvejes.

• Tilstrækkelig væsketilførsel og opretholdelse af normovolæmi er vigtig ved forfrysning. Perorale væsker kan gives, hvis patienten er vågen og kan drikke. Alternativt gives intravenøs væske for at opretholde normal diurese, helst opvarmet.

• Forebyggende antibiotika er ikke indiceret uden tegn på infektion.

Dyb forfrysning kræver altid lægelig vurdering, og endelig vurdering af vævets levedygtighed sker ofte først efter uger.

• På hospital omfatter behandlingen selektiv håndtering af blærer, hvor klare blærer kan dræneres sterilt, mens blodfyldte blærer efterlades intakte. Den videre behandlingsplan fastlægges efter lægelig vurdering. Der anvendes topikal aloe vera med regelmæssige forbindingsskift samt tørre, polstrede forbindinger.

Forebyggelse af forfrysninger

Forebyggelse er afgørende ved ophold i ekstrem kulde.

Påklædning i lag
Brug svedtransporterende inderlag, isolerende mellemlag og et vindtæt, vandafvisende yderlag. Justér lagene efter aktivitetsniveau for at undgå fugt. Hav ekstra udstyr, der let bliver vådt, fx en ekstra hue. Ved pauser bør en ekstra jakke tages på med det samme.

Hold dig varm og tør
Fugt øger varmetabet markant. Skift våde sokker og handsker hurtigt.

Beskyt udsat hud
Dæk så meget hud som muligt. Brug luffer, gerne over inderhandsker, så hænderne ikke eksponeres ved af- og påtagning. Anvend ansigtsmaske eller anden fysisk vindbeskyttelse på udsatte områder som kinder og næse. I ekstrem kulde bør bar hud undgås.

Hold gang i blodcirkulationen
Let bevægelse som at vippe med tæer og fingre eller svinge armene kan øge blodtilførslen til ekstremiteterne.

Læs meget mere i Wilderness Medical Society Clinical Practice Guidelines for the Prevention and Treatment of Frostbite: 2024 Update

Referencer

1. Kold S. Frostskader – Patienthåndbogen. Sundhed.dk; opdateret 14.05.2024. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/sygdomme/varme-kulde-skader/frostskader/
2. McIntosh SE, Freer L, Grissom CK, et al. Wilderness Medical Society Clinical Practice Guidelines for the Prevention and Treatment of Frostbite: 2024 Update. Wilderness Environ Med. 2024;35(2):183-197. PMID: 38577729.
3. Wilderness Medical Society. Frostbite Summary 2024. Wilderness Medicine Magazine [Internet]. Tilgængelig fra: https://wms.org/magazine/1494/Frostbite-Summary-2024/default.aspx
4. North American Rescue. WMS Frostbite Guidelines. NAR Blog [Internet]; 2020. Tilgængelig fra: https://www.narescue.com/nar-blog/wms-frostbite-guidelines.html

Indlægget Forfrysning: Førstehjælp og forebyggelse i koldt klima blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

I mange år var RICE (Rest, Ice, Compression, Elevation) guldstandarden for behandling af sportsskader. Princippet blev første gang beskrevet af Dr. Gabe Mirkin i 1978 i en sportsmedicinsk håndbog. Tanken var, at hvile og kuldebehandling kunne dæmpe inflammation (betændelseslignende reaktion) og dermed reducere hævelse og smerte.
Selvom RICE blev udbredt globalt, byggede anbefalingerne primært på fysiologiske antagelser og klinisk erfaring – ikke stærk evidens [1,2].

Kritikken af RICE

I de senere år er RICE blevet mødt af stigende kritik. Flere reviews peger på, at langvarig hvile og immobilisering kan hæmme helingsprocessen, fordi væv har brug for mekanisk belastning for at genopbygge sig selv.
Kuldebehandling, typisk i form af isposer, kan midlertidigt dæmpe smerte, men der er svag eller manglende evidens for, at det har en gavnlig effekt på selve helingen. Den oprindelige tanke var, at kulde skaber vasokonstriktion (sammentrækning af blodkar), hvilket skulle mindske hævelse og blødning.
Nyere forskning peger dog på, at gentagen isbehandling kan forsinke den naturlige inflammationsfase. I dag ved man, at denne fase ikke bare er “skadelig hævelse”, men faktisk en vigtig biologisk proces: betændelsesreaktionen tiltrækker immunceller, der fjerner beskadiget væv, frigiver vækstfaktorer og igangsætter opbygningen af nyt væv. Kort sagt fungerer inflammationen som kroppens “oprydnings- og reparationshold” og er dermed en nødvendig forudsætning for optimal heling [3].

Kort sagt: RICE kan give symptomlindring, men understøtter ikke nødvendigvis heling.

Fra RICE til POLICE

Som svar på kritikken introducerede Bleakley et al. i 2012 princippet POLICE (Protection, Optimal Loading, Ice, Compression, Elevation).
Den afgørende ændring er overgangen fra Rest til Optimal Loading – tidlig kontrolleret belastning. Flere kliniske studier viser, at tidlig mobilisering reducerer smerte og forbedrer funktionsevne efter ankelforstuvninger sammenlignet med immobilisering. Ved gradueret aktivitet stimuleres blodgennemstrømning, vævsstyrke og proprioception, hvilket samlet fremmer en hurtigere og mere robust helingsproces [4].

POLICE er derfor et mere aktivt og evidensbaseret alternativ end RICE.

PEACE & LOVE – næste skridt

POLICE har efterhånden mere end et årti på bagen, og nyere forslag bygger videre herpå. En gruppe canadiske fysioterapeuter introducerede i 2019 akronymet PEACE & LOVE.
Her kombineres to faser:

• PEACE (akutfasen): Protection, Elevation, Avoid anti-inflammatories, Compression, Education
  
• LOVE (rehabiliteringsfasen): Load, Optimism, Vascularisation, Exercise
  

PEACE & LOVE lægger større vægt på patientuddannelse og psykosociale faktorer. At forstå sin skade og bevare en optimistisk tilgang har vist sig at reducere smerteoplevelsen og fremme adherence til genoptræning. Når patienten tror på, at heling er mulig, øges chancen markant for et godt resultat. Omvendt kan manglende motivation – fx hvis man lægger sig på sofaen og venter passivt – forlænge forløbet og øge risikoen for kroniske gener [5,6].

Især hos børn kan den psykosociale dimension være afgørende. I skadestuen ser man ofte, at forældrenes reaktion spiller en stor rolle. Hvis en forælder igen og igen fremhæver skaden og sætter barnet i en “skrøbelig” rolle, kan barnet udvikle frygt og miste glæden ved sport.

Børn kan ofte – på trods af en skade – stadig være med, blot på andre præmisser. Det kan for eksempel være at spille med venstre hånd i stedet for højre til håndbold, eller deltage i baskettræning med fokus på tekniske øvelser, der ikke belaster den skadede hånd. Selv med gips kan barnet ofte deltage i lette skud- eller boldøvelser uden høj energi. På den måde bevares forbindelsen til holdet og sporten, barnet føler sig fortsat som en del af fællesskabet, og der opstår mulighed for at udvikle nye færdigheder unilateralt.

Omvendt viser erfaringer, at børn som hurtigt vender tilbage til deres sport – også i begrænset form – ofte får et livslangt udbytte i form af glæde ved fysisk aktivitet, sociale fællesskaber og bedre sundhed. Kort sagt: et negativt fokus kan skabe en livslang barriere, mens en optimistisk og aktiv tilgang kan skabe en livslang fordel.

Taping – sportstape vs. kinesiotape

Tape bruges ofte som supplement til skadebehandling. Sportstape (stift tape) immobiliserer leddet og forhindrer yderligere skader, fx hvis en fodboldspiller fortsætter kampen efter en forstuvning.
Kinesiotape er mere elastisk og tillader bevægelse i visse retninger, mens det giver proprioceptiv feedback (Kroppens måde at mærke, hvor arme, ben og led er, og hvordan de bevæger sig). Evidensen er dog blandet og ofte af lav kvalitet, men mange patienter rapporterer subjektiv smertelindring [7].

Konklusion

Udviklingen fra RICE til POLICE og videre til PEACE & LOVE afspejler en bevægelse væk fra passivitet mod aktiv deltagelse i helingsprocessen. Evidensen er fortsat sparsom, men hovedtendensen er klar: tidlig kontrolleret mobilisering, patientuddannelse og optimisme giver bedre resultater end hvile og immobilisering.
For akutsygeplejersker i skadestuen er det vigtigt at kende disse principper for at sætte patienten på rette kurs mod hurtig og sikker tilbagevenden til aktivitet.

Kort guide – råd til patienten efter en bløddelsskade

• Beskyt og aflaste kortvarigt: Undgå smertefulde bevægelser de første 1-2 dage, men undgå langvarig immobilisering.
  
• Hold dig i gang: Bevæg området gradvist, når smerterne tillader det.
  
• Vær optimistisk: De fleste skader heler fuldstændigt med tidlig aktivitet.
  
• Lyt til kroppen: Let ubehag er okay – skarp smerte kræver pause.
  
• Opsøg genoptræning: Næsten alle skader har gavn af genoptræning gennem styrkelse af muskulaturen og øget mobilitet. 

Referencer

1. Mirkin G. The Sportsmedicine Book. Boston: Little, Brown and Company; 1978.
   
2. van den Bekerom MPJ, Struijs PAA, Blankevoort L, Welling L, van Dijk CN, Kerkhoffs GMMJ. What is the evidence for rest, ice, compression, and elevation therapy in the treatment of ankle sprains in adults? J Athl Train. 2012;47(4):435-443. doi:10.4085/1062-6050-47.4.14. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22892414/
   
3. Bleakley CM, Costello JT, Glasgow PD. Should athletes return to sport after applying ice? A systematic review of the effect of local cooling on functional performance. Sports Med. 2012;42(1):69-87. doi:10.2165/11595970-000000000-00000. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22121908/
   
   
4. Bleakley CM, Glasgow P, MacAuley DC. PRICE needs updating, should we call the POLICE? Br J Sports Med. 2012;46(4):220-221. doi:10.1136/bjsports-2011-090297. Available from: https://bjsm.bmj.com/content/46/4/220
   
5. Dubois B, Esculier JF. Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE. Br J Sports Med. 2019;53(2):72-73. doi:10.1136/bjsports-2018-099078. Available from: https://bjsm.bmj.com/content/53/2/72
   
6. Williams S, Whatman C, Hume PA, Sheerin K. Kinesio taping in treatment and prevention of sports injuries: a meta-analysis of the evidence for its effectiveness. Sports Med. 2012;42(2):153-164. doi:10.2165/11594960-000000000-00000. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22299892/
   

Indlægget Fra RICE til PEACE & LOVE – et skift i skadesbehandling blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Flere studier af høj kvalitet viser, at almindeligt postevand fra hanen er lige så sikkert og effektivt som sterilt saltvand til at skylle traumatiske sår. Det gælder både for infektionsrisiko og sårheling.

Sikkerhed og infektionsrisiko ved postevand

Et Cochrane-review med 13 randomiserede studier viser, at der ikke er øget infektionsrisiko, når man skyller traumatiske sår med rent postevand i stedet for sterilt saltvand – forudsat at vandet er af drikkevandskvalitet. Patienterne vurderede postevand som lige så behageligt som saltvand, og tidligere antagelser om, at NaCl skulle svie mindre, kan altså ikke genfindes i studierne.[1].

Et nyere review i Journal of Wound Care fra 2023 konkluderer det samme: Ingen forskel i infektion, helingshastighed eller komplikationer [2].

En stor canadisk RCT med over 2.400 patienter viste, at sår renset med postevand havde samme infektionsrate som ved saltvand, og at postevand var mere omkostningseffektivt [3]. Andre studier har vist, at sår renset med postevand endda havde en tendens til lavere infektionsrate, særligt blandt voksne [4].

Kan vi så bare bruge postevand på hospitalet?

Ja. Når kvaliteten af drikkevandet er høj – som i Danmark – er det både fagligt forsvarligt og evidensbaseret at skylle traumatiske sår med postevand. Det gælder i skadestuen, i hjemmeplejen og i ambulant kontekst.

Postevand er let tilgængeligt, billigere, og genererer mindre plastaffald end steril saltvandsopløsning. Flere faglige organisationer, som fx American College of Emergency Physicians, anbefaler i dag brug af postevand til sårskylning i akutte settings [5].

Ifølge Center for Kliniske Retningslinjer (CFKR) kan rent vand fra hanen anvendes til rensning af både akutte og kroniske sår, så længe det er af drikkevandskvalitet. Sterilt saltvand er kun nødvendigt, hvis vandkvaliteten er usikker.

Det understreges dog, at postevand ikke bør anvendes til sår, hvor steril teknik er påkrævet [6].

De samme principper gælder også i hjemmet. Hvis en patient ringer og spørger, hvad de skal rense et sår med, kan du roligt anbefale vand fra vandhanen. 

Hvad med sæbe?

Ifølge den kliniske retningslinje fra Center for Kliniske Retningslinjer anbefales det ikke rutinemæssigt at bruge sæbe til rensning af akutte sår i en hospitalskontekst. Sæbe kan irritere vævet og forsinke sårheling. Vand af drikkevandskvalitet er som regel tilstrækkeligt. Sæbe kan dog overvejes i situationer med synlig kontaminering, fx jord eller olie, men skal altid skylles grundigt af bagefter [6].

Konklusion

Du kan trygt bruge postevand til at skylle traumatiske sår – både i skadestuen og derhjemme. Evidensen er klar: postevand er lige så godt som steril saltvand. Det er nemmere, billigere og bedre for miljøet – uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Kilder 

1. Fernandez R, Griffiths R, Ussia C. Water for wound cleansing. Cochrane Database Syst Rev. 2022;5(5):CD003861. https://doi.org/10.1002/14651858.CD003861.pub4
   
2. Holman N. Tap water or saline for wound cleansing? A review. J Wound Care. 2023;32(3):110–116. https://www.magonlinelibrary.com/doi/abs/10.12968/jowc.2023.32.8.507
   
3. Valente JH, Forti RJ, Freundlich LF, Crain EF. Wound irrigation in children: saline vs tap water. Pediatr Emerg Care. 2003;19(6):379–382. https://www.annemergmed.com/article/S0196-0644(03)00087-8/abstract
   
4. Moscati RM, Mayrose J, Reardon RF, Janicke DM, Jehle DV. A multicenter comparison of tap water versus sterile saline for wound irrigation. Acad Emerg Med. 2007;14(5):404–409. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17456554/
   
5. American College of Emergency Physicians (ACEP). Resolution on Tap Water for Wound Care in EDs. ACEP Policy Statements. 2024. https://www.acepnow.com/article/acep-resolution-encourages-using-tap-water-for-wound-irrigation/
   
6. Bunder LK. Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: CFKR 2013;8–15. Center for Kliniske Retningslinjer. https://cfkr.dk/media/346666/rensning_af_s_r_final_210814-1.pdf

Indlægget Postevand eller saltvand – hvad er bedst til sårskylning? blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Massiv blødning er en hyppig dødsårsager hos traumepatienter – og en, der i mange tilfælde kan forhindres med hurtig og effektiv behandling på skadestedet. Hurtig blødningskontrol prioriteres nu før de øvrige elementer i ABCDE-metodikken og omtales fx som “M” (Massive bleeding) eller “X” (Exsanguination) i fx “M-ABCDE” [1].

Hæmostatisk gaze blev udviklet i militært regi under Irak- og Afghanistan-krigene, hvor et øget fokus på tidlig og effektiv blødningskontrol viste sig at redde flere liv på kamppladsen. Tidligt i forløbet anvendte man hæmostatisk granulat, et pulver, der som bivirkning udviklede høj varme og kunne beskadige væv. I dag bruges i stedet gaze imprægneret med kaolin (et naturligt mineral) eller chitosan (et biopolymer udvundet af skaldyr), som ikke udvikler varme og har en bedre sikkerhedsprofil for patienterne [2].

Hæmostatisk gaze fremmer koagulation og virker selv ved hypotermi og antikoagulerende behandling. Gazen pakkes ned i såret og virker ved mekanisk tamponering imod blødningskilden, samtidig med at blodets koagulation understøttes, så blodet størkner hurtigere. Almindelig gaze kan bruges, men hæmostatisk gaze virker hurtigere og mindsker dermed blodtabet [1-3].

Anbefalede produkter

Kaolin aktiverer koagulationskaskaden via Faktor XII, mens chitosan binder sig til røde blodlegemer og danner en gel-lignende barriere. Begge virker uafhængigt af kroppens normale koagulation og er effektive ved blødningsforstyrrelser. Studier viser, at alle tre typer er lige effektive [4–7].

Allergi og sikkerhed

Chitosan er udvundet fra skaldyr, men under produktionen fjernes de allergifremkaldende proteiner. Studier har ikke påvist bivirkninger, heller ikke hos patienter med skaldyrsallergi. Der er heller ikke rapporteret alvorlige bivirkninger ved brugen af kaolin- eller chitosanbaseret gaze generelt [8].

Hvornår gaze, hvornår tourniquet?

Tourniquet anvendes ved livstruende blødning på ekstremiteter eller amputationer, hvor direkte kompression ikke er tilstrækkelig eller mulig. Ved blødning i lyske, armhule, hals-nakke-region eller fx hovedbunden, hvor tourniquet ikke kan bruges, anvendes tamponering – evt. med hæmostatisk gaze. Gazen kan også bruges som kompres, fx ved skalplacerationer med kraftig blødning. Fast kompression og en stram forbinding er vigtig for at holde gazen på plads. Er blødningskilden tydelig, kan tamponering ofte erstatte tourniquet – undtagen ved amputation [9,10].

Fjernelse eller konvertering af tourniquet

Et tourniquet bør fjernes eller erstattes med anden blødningskontrol inden for to timer. Er patienten stabil, kan man konvertere: Klip tøjet op, lokalisér blødningen og tamponer med hæmostatisk gaze, efterfulgt af kompressionsforbinding. Tourniquet løsnes langsomt og placeres løst proksimalt for forbindingen, så det hurtigt kan genanlægges ved reblødning. Konvertering kræver tæt monitorering og må ikke udføres ved hypovolæmisk shock.

Tamponering i praksis

Tamponering er indiceret ved livstruende blødning, hvor tourniquet ikke kan anvendes – fx i lyske, armhule eller hals- og nakkeregion – ved penetrerende skader med synlig blødningskilde, hvor kompression ikke er nok eller praktisk muligt, eller som alternativ til et allerede anlagt tourniquet.

Hæmostatisk gaze må ikke bruges ved penetrerende skader i thorax eller abdomen, hvor effektivt tryk ikke kan opnås, og det ikke er nok blot at fylde gaze i en kropshule. Ved halsblødninger skal man undgå at kompromittere luftvejene. Gazen skal blive i såret og fjernes først ved kirurgisk, definitiv behandling [11].

Præhospital anvendelse og håndtering i akutmodtagelsen

Hæmostatisk gaze er i dag standardudstyr i mange ambulancer. I akutmodtagelsen kan sygeplejersker modtage patienter, hvor hæmostatisk gaze allerede er anlagt præhospitalt. Det er vigtigt ikke at fjerne gazen for tidligt, da det kan genstarte blødningen. Produktets emballage skal følge patienten. Emballagen gør det muligt for det kirurgiske team at vide præcis, hvilken type gaze der er brugt til tamponering [12].

Internationalt og fremtid

Internationale retningslinjer anbefaler hæmostatisk gaze som førstevalg ved blødning, hvor tourniquet ikke kan anvendes – særligt i lysken, armhulen og halsregionen. Kampagner som Stop the Bleed og Hartford Consensus har bidraget til udbredelsen ved at anbefale træning af både politi, sundhedspersonale og civile i brugen af gaze og anden simpel blødningskontrol [13].

Der findes også nyere alternativer, herunder hæmostatiske svampe i sprøjteform (XSTAT), som indføres i såret via en sprøjteanordning. Svampene udvider sig hurtigt og skaber tryk indefra mod blødningskilden. Produktet anvendes især i militære sammenhænge, men er endnu ikke udbredt i EU.

Referencer

1. NAEMT. Prehospital Trauma Life Support. 9th ed. Burlington, MA: Jones & Bartlett Learning; 2018. https://www.naemt.org/education/phtls
   
2. Boulton AJ, Lewis CT, Naumann DN, Midwinter MJ. Prehospital haemostatic dressings for trauma: a systematic review. Emerg Med J. 2018;35(7):449-57. doi:10.1136/emermed-2018-207523. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29728411/
   
3. Bennett BL, Littlejohn LF, Kheirabadi BS, et al. Management of external hemorrhage in tactical combat casualty care: Chitosan-based hemostatic gauze dressings. J Spec Oper Med. 2014;14(3):40-57. doi:10.55460/03VO-8FLO. Available from: https://doi.org/10.55460/03VO-8FLO
   
4. Wedmore I, McManus JG, Pusateri AE, Holcomb JB. A special report on the chitosan-based hemostatic dressing: experience in current combat operations. J Trauma. 2006;60(3):655-8. doi:10.1097/01.ta.0000199392.91772.44. Available from: https://doi.org/10.1097/01.ta.0000199392.91772.44
   
5. Shina A, Lipsky AM, Abramovich A, et al. Prehospital use of hemostatic dressings by the Israel Defense Forces Medical Corps: a case series of 122 patients. J Trauma Acute Care Surg. 2015;79(4 Suppl 2):S204-9. doi:10.1097/TA.0000000000000771. Available from: https://journals.lww.com/jtrauma/abstract/2015/10001/prehospital_use_of_hemostatic_dressings_by_the.24.aspx
   
6. Welch M, Barratt J, Peters A, Wright C. Systematic review of prehospital haemostatic dressings. BMJ Mil Health. 2020;166(3):194-200. doi:10.1136/jramc-2018-001066. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30711924/
   
7. Hatamabadi HR, Asayesh Zarchi F, Kariman H, et al. Celox-coated gauze for the treatment of civilian penetrating trauma: a randomized clinical trial. Trauma Mon. 2015;20(1):e23862. doi:10.5812/traumamon.23862. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25825701/
   
8. Waibel KH, Haney B, Moore M, et al. Safety of chitosan bandages in shellfish allergic patients. Mil Med. 2011;176(10):1153-6. doi:10.7205/MILMED-D-11-00150. Available from: https://doi.org/10.7205/MILMED-D-11-00150
   
9. Sapienza P, Brachini G, Lauricella S, et al. Is the use of tourniquets more advantageous than other bleeding control techniques in patients with limb hemorrhage? A systematic review. Medicina. 2025;61(1):93. doi:10.3390/medicina61010093. Available from: https://doi.org/10.3390/medicina61010093
   
10. Committee on Tactical Combat Casualty Care. TCCC Guidelines Update. J Spec Oper Med. 2021. Available from: https://www.jsomonline.org
    
11. NAEMT. PHTLS Military Edition: Prehospital Trauma Life Support for Military Providers. 9th ed. Burlington, MA: NAEMT; 2020. Available from: https://www.naemt.org/education/phtls
    
12. Te Grotenhuis R, van Grunsven PM, Heutz WM, Tan EC. Prehospital use of hemostatic dressings in emergency medical services in the Netherlands: a prospective study. Injury. 2016;47(5):1007-11. doi:10.1016/j.injury.2016.01.005. Available from: https://doi.org/10.1016/j.injury.2016.01.005
    
13. Jacobs LM. The Hartford Consensus: THREAT and Stop the Bleed. Bull Am Coll Surg. 2015;100(1 Suppl):20-4. Available from: https://bulletin.facs.org
    

Indlægget Blødningskontrol via hæmostatisk gaze og tamponering blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Introduktion

Hugormen (Vipera berus) er Danmarks eneste giftige slange og har levet i den danske natur siden istiden. Den er fredet og findes i store dele af Europa. I Danmark trives den i tørre, solrige områder som heder, klitter, moser og åbne skove, hvor den ofte ligger stille for at solbade og regulere kropstemperaturen. Hugormen er sky af natur og bider kun, hvis den føler sig truet – typisk når mennesker kommer for tæt på uden at opdage den, eller forsøger at samle den op. Hugormen er mest aktiv fra forår til efterår og er giftig helt fra fødslen [1,2]. 

Hvert år ses 400–500 hugormebid i Danmark, men kun få kræver behandling. Mange bid er tørre, dvs. uden gift. De fleste rammer ben eller fødder, ofte når man træder på eller kommer for tæt på en hugorm. Hos unge mænd ses bid hyppigt på hænder og arme efter at have samlet den op.

Hugormegiften virker primært lokalt, og kroppen nedbryder og udskiller den i de fleste tilfælde selv. Derfor fører bid sjældent til alvorlig forgiftning hos raske  [1,2,4].

 Børn, ældre, gravide og hjertepatienter har øget risiko for alvorligere reaktioner. Siden 1900 er der kun dokumenteret syv dødsfald i Danmark [1].

Førstehjælp ved hugormebid

Observation og faresignaler

Hugormegift påvirker væv og kredsløb og giver typisk lokale symptomer først. Smerte, hævelse og misfarvning opstår inden for 1–2 timer og kan brede sig op ad ekstremiteten. Hos de fleste aftager hævelsen efter få dage og forsvinder gradvist inden for 1–2 uger.

Systemiske symptomer som kvalme, opkast, svimmelhed og lavt blodtryk forekommer også. Anafylaksi er meget sjælden, men kan udvikle sig hurtigt med kløe, udslæt og angioødem – i værste fald med shock, luftvejspåvirkning og bevidsthedstab.

Komplikationer som kompartmentsyndrom, koagulationsforstyrrelser, rabdomyolyse, nyresvigt og arytmier er sjældne, men beskrevet [1,6].

Forgiftningsgrader

Kilde: Giftlinien

Videre hospitalsbehandling af hugormebid

Behandlingen starter med ABCDE-principperne. Patienten skal holdes i ro med den påvirkede ekstremitet eleveret for at begrænse spredning af giften. Den videre behandling afhænger af forgiftningsgraden og ordineres af læge efter rådgivning fra Giftlinjen, fx anlæggelse af IV-adgang og væskebehandling efter behov.

Tag blodprøver: V-gas, bredt blodbillede inkl. nyretal, koagulationsstatus, D-dimer, CK og myoglobin for at vurdere forgiftning og udelukke komplikationer som kompartmentsyndrom og rabdomyolyse. Tag EKG for at udelukke hjerterytmeforstyrrelser. Urin undersøges for blod og protein.

Markér kanten af hævelse eller rødme med en pen og noter klokkeslættet, tag et billede samtidig. Revurderes hver 2. time.

Rens bidstedet med sæbe og vand, hvis dette ikke er gjort præhospitalt.

Symptomatisk behandling inkluderer smertestillende (paracetamol, evt. opioider) og kvalmestillende. Giv tetanusprofylakse. Alle observeres mindst 2 timer. Ved lette symptomer og stabil tilstand kan udskrivelse overvejes med information om faresignaler.

Ved progression eller moderate til svære symptomer indlægges patienten op til 24 timer. Antiserum kan overvejes ved svære forgiftninger. Som udgangspunkt indlægges alle børn til observation [1,7].

Konklusion

De fleste hugormebid i Danmark er milde og kræver kun observation og symptomatisk behandling. Alle tilfælde skal dog tages alvorligt – især hos sårbare patienter.

Sygeplejersken har en vigtig rolle i observation og hurtig reaktion ved tegn på systemisk forgiftning. Med rolig, struktureret behandling og evt. antiserum klarer de fleste sig uden varige mén.

Kildeliste

1. Hasselbalch RB, Jørgensen HL, Brabrand M. Hugormebid. Ugeskr Læger. 2007;169(47):4082–5. Tilgængelig fra: https://ugeskriftet.dk/videnskab/hugormebid-0
2. Sonne A, Mygind-Klausen T. Hugormen – Danmarks eneste giftige slange. Opdagverden.dk; 2025 May 1 [cited 2025 May 22]. Available from: https://www.opdagverden.dk/viden-om-friluftsliv/hugormen-danmarks-eneste-giftige-slange
3. Naturhistorisk Museum Aarhus. Hugorm (Vipera berus). Naturhistoriskmuseum.dk [Internet]. [cited 2025 May 22]. Available from: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden-forskning/naturlex/krybdyr-og-padder/hugorm
4. Bryld T. Det er ikke der du skal spille smart – hold fingrene fra hugormen. Jyllands-Posten [Internet]. 2025 May 20 [cited 2025 May 22]. Available from: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE18178778/det-er-ikke-der-du-skal-spille-smart-hold-fingrene-fra-hugormen/
5. Helsenorge.no. Common European Viper – giftinformasjon. Norwegian Directorate of Health. Tilgængelig fra: https://www.helsenorge.no/en/poison-information/giftige-bitt-og-stikk/common-european-viper/
6. Giftlinjen. Hugormebid – råd og vejledning. Bispebjerg Hospital. Tilgængelig fra: https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/stik-og-bid/Sider/hugormebid.aspx
7. Jørgensen A. Hugormebid. DKAKUT Blog. 7. juli 2018. Tilgængelig fra: https://dkakut.dk/2018/07/07/hugormebid/(DKAKUT)
8. Giftlinjen. Hugormegift – Antiserum. Bispebjerg Hospital [Internet]. [cited 2025 May 22]. Available from: https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/for-laeger/Sider/Hugormegift—Antiserum-.aspx

Indlægget Hugormebid – fra skovbund til skadestue blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Introduktion

Blodprøvetagning og PVK-anlæggelse bør gennemføres hurtigt, skånsomt og med høj førstegangssucces. Men det er ikke altid så ligetil – især ikke hos børn, ældre med demens eller patienter med nåleangst. EMLA virker, men kræver tid, og netop tid er ofte en mangelvare i akutmodtagelsen. Sygehus Sønderjylland testede kuldespray som et hurtigt alternativ og fandt i et randomiseret studie med 130 patienter, at sprayen reducerede både smerte og ubehag markant – uden at gå på kompromis med stik-succesen [1]. På baggrund af deres erfaringer har vi dykket ned i litteraturen: Hvad siger forskningen om kuldespray – både hos børn og voksne – og kan det være et redskab, vi bør bruge bredere i den akutte sygepleje?

Litteraturgennemgang

Den internationale litteratur blev gennemgået med særligt fokus på studier fra akutte hospitalssettings. Litteratursøgningen blev udført i databaserne PubMed, CINAHL og Cochrane Library med søgetermer som “vapocoolant spray”, “venipuncture pain”, og “emergency department”. Inkluderede studier omfattede randomiserede kontrollerede forsøg, systematiske reviews og meta-analyser, der undersøgte anvendelse af kuldespray hos både børn og voksne.

Tre centrale spørgsmål var i fokus:

1. Har kuldespray en dokumenteret smertelindrende effekt ved venepunktur?
2. Påvirker kuldespray sandsynligheden for succesfuld venepunktur?
3. Er kuldespray praktisk anvendelig i en akutmodtagelseskontekst?

Kuldespray reducerer smerte – især hos voksne

Flere studier – herunder store meta-analyser – viser tydeligt, at kuldespray kan mindske smerte ved venepunktur hos voksne. En analyse fra 2023 med 25 studier fandt en signifikant effekt, især når sprayen blev brugt i stedet for ingen smertelindring [2]. Patienterne rapporterede ikke kun mindre smerte, men også større tilfredshed – og ønskede, at kuldespray blev brugt igen ved fremtidige stik.

Hos børn er resultaterne mere blandede. Tidligere forskning har været usikker, men nyere studier fra akutmodtagelser peger på, at kuldespray både kan dæmpe smerte og reducere nåleangst – især når ingen anden smertelindring gives. Ét randomiseret studie fra 2022 med 161 børn viste lavere smerte- og angstscore, når kuldespray blev brugt frem for ingen behandling [3]. Det tyder på, at sprayen især gør en forskel, når proceduren skal gå hurtigt, og alternativet er ingen lindring overhovedet.

Hurtigere og lettere end EMLA

En stor fordel ved kuldespray er, at den virker med det samme. Hvor EMLA kræver op til en times virketid, virker kuldespray efter få sekunder – direkte på huden før stikket. Det sparer dyrebar tid og gør det muligt at tilbyde smertelindring, selv når proceduren ikke kan udsættes.

Effekten er dog ikke helt på niveau med EMLA. Et studie blandt børn viste, at EMLA gav mere smertelindring, men kuldespray havde stadig en tydelig effekt sammenlignet med ingen behandling [4]. Sprayen kan derfor ikke erstatte EMLA i alle tilfælde, men den er et relevant alternativ, når tiden er knap – og et godt supplement i hverdagen.

Trækker kulden karrene sammen?

Et spørgsmål, der ofte dukker op, er, om kuldespray får blodkarrene til at trække sig sammen og dermed gør det sværere at finde en god vene. Studier viser dog, at det ikke har klinisk betydning. En systematisk gennemgang konkluderede, at kuldespray hverken øger antallet af stikforsøg eller gør proceduren mere besværlig [5]. Sprayens virkning er overfladisk og kortvarig – kroppens temperaturregulering ophæver hurtigt kuldepåvirkningen.

Et lille pust, der skaber tryghed

Kuldespray handler ikke kun om at dæmpe smerte – den kan også være med til at skabe ro og samarbejde. Hos børn, ældre med demens og patienter med dårlige erfaringer med nåle kan et lille pust kulde gøre en stor forskel. Flere studier peger på, at når personalet aktivt forsøger at mindske smerte, styrkes patientens følelse af kontrol og tryghed [3,5]. Det kan i sig selv være afgørende for, om proceduren lykkes – særligt hos dem, der er allermest urolige eller svære at stikke.

Hvad med varme

Hos patienter med svært tilgængelige vener kan varme være en effektiv løsning. Forskning viser, at varmepuder øger venediameteren og forbedrer både synlighed og palpation, hvilket øger chancen for et vellykket PVK [6–9]. Effekten opnås typisk efter 5–15 minutters opvarmning og kan især være en hjælp hos patienter med kolde hænder, lavt blodtryk eller dårligt synlige kar. I modsætning til kuldespray kræver varme lidt mere forberedelse, men kan være et nyttigt supplement i udvalgte situationer.

Konklusion

Kuldespray er et hurtigtvirkende og brugervenligt redskab til at mindske smerte ved venepunktur – særligt i den akutte kontekst, hvor tid og samarbejde er afgørende. Evidensen viser god effekt hos voksne og lovende resultater hos børn, især når der ikke anvendes anden smertelindring. Sprayen forringer ikke stik-succes og kan øge både patientens tryghed og oplevelse. Selv om den ikke kan erstatte EMLA i alle situationer, er kuldespray et effektivt og lavpraktisk alternativ – og måske netop det, der gør forskellen hos patienter med angst, demens eller lav samarbejdsevne.

Referencer

1. Schøler H, Thomsen G, Lykke J, Madsen A. Vapocoolant spray reduces pain during peripheral venous cannulation without affecting success rate: A randomized controlled trial. BMC Anesthesiol. 2024;24:75. https://bmcanesthesiol.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12871-024-02858-2
   
2. Bansal A, Kumar S, Gupta S. Efficacy of vapocoolant spray for reducing pain during peripheral intravenous cannulation: A systematic review and meta-analysis. J Clin Anesth. 2023;87:111110. https://doi.org/10.1016/j.jclinane.2023.111110
   
3. Varman S, Leo JL, Fernandes RM, et al. The effectiveness of vapocoolant spray and vibration in reducing children’s pain and fear during venipuncture in the emergency department: A randomized controlled trial. Emerg Med J. 2022;39(5):342–347. https://emj.bmj.com/content/39/5/342
   
4. Kaur R, Ghai V, Jain K, et al. Comparison of effectiveness of vapocoolant spray and eutectic mixture of local anesthetics (EMLA) on pain during venipuncture in children. J Pediatr Nurs. 2018;42:e30–e35. https://doi.org/10.1016/j.pedn.2018.06.012
   
5. Farion K, Osmond MH, Hartling L, et al. Vapocoolant sprays for reducing pain during needle insertion. Cochrane Database Syst Rev. 2016;(4):CD006262. https://doi.org/10.1002/14651858.CD006262.pub3
   
6. Yamagami Y, Tomita K, Tsujimoto T, Inoue T. Tourniquet application after local forearm warming to improve venodilation. Int J Nurs Stud. 2017;72:1–7.
   
7. Homayouni A, Tabari-Khomeiran R, Asadi-Louyeh A. Investigating the effect of local warming on vein diameter. Br J Nurs. 2019;28(8):S20–S26.
   
8. Dahiwal RC, Adhav PN. Moist heat and vein visibility before cannulation. Int J Nurs Care. 2022;10(1):1–9.
   
9. Sharp R, Childs J, Bulmer AC, Esterman A. Localised heat and peripheral vein size: A randomised trial. Appl Nurs Res. 2018;42:83–88.
   

Indlægget Kuldespray til venepunktur – hurtig smertelindring med evidens i ryggen blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

Intraossøs (IO) adgang er en metode til hurtig administration af medicin og væske direkte i knoglemarven, især når venøs adgang ikke kan etableres tilstrækkeligt hurtigt. Ved IO-adgang indsættes en nål gennem knoglens overflade ind i marvhulen, hvor et tæt netværk af blodkar muliggør hurtig transport af væske og medicin til kredsløbet [1].

Metoden bruges primært i akutte situationer som hjertestop, traumer og shock, hvor tid er en kritisk faktor. Typiske indstikssteder er den proximale humerus (overarmsknoglen) og tibia (skinnebenet). IO-adgang anvendtes allerede under Anden Verdenskrig, men blev beskrevet i litteraturen allerede i 1912. Teknikken blev genopdaget i 1970’erne og har siden også vist sig særligt nyttig i pædiatrien, hvor intravenøs adgang ofte er vanskelig [1].

I dag er IO-adgang en integreret del af akutbehandlingen både præhospitalt og på hospitaler. European Resuscitation Council (ERC) anbefaler IO-adgang ved hjertestop, da medicin givet via IO har en virkningsprofil, der svarer til administration via perifert venekateter [2]. Studier viser, at IO-adgang ikke kun er lige så hurtig at etablere som PVK, men også har over dobbelt så høj succesrate ved forsøg på adgang hos akutte traumepatienter [3]. EZ-IO er den mest udbredte model i Danmark, men der findes også specialiserede modeller, som primært bruges i militære sammenhænge, fx til indføring i sternum [4].

Intraossøs adgang er således et uundværligt værktøj i moderne akutmedicin, og kan være livreddende i hyper akutte situationer.

Indikation og kontraindikation for intraossøs adgang

Indikation

Intraossøs (IO) adgang anvendes, når intravenøs (IV) adgang ikke kan opnås hurtigt nok i akutte, livstruende situationer. Dette inkluderer tilfælde som traumer, forbrændinger, shock eller genoplivning, hvor hurtig adgang til blodbanen er afgørende. IO-adgang kan også anvendes ved behov for hurtig blodprøvetagning [5].

Kontraindikationer 

Der er visse kontraindikationer for IO-adgang:

– Fraktur i den knogle, hvor adgangen ønskes etableret.

– Infektion ved indstiksstedet.

– Tidligere IO-forsøg i samme knogle indenfor de sidste 48 timer.

– Tidligere større ortopædkirurgi ved indstiksstedet – se efter ar [5].

Det er vigtigt at bemærke, at osteoporose ikke er en kontraindikation. Nålen skærer et lille hul i knoglen under lavt tryk og forårsager ikke væsentlig skade [4].

CT og MR-scanning

En IO-nål kan forblive på plads under CT-scanning men skal fjernes før MR-scanning, da nålen er lavet af stål [4].

Anlæggelse

Tibia (video)

Humerus (video)

Nålelængder og anvendelse

EZ-IO® nålesæt findes i tre længder, der vælges ud fra patientens vægt

Valg af indstikssted

Den proximale humerus (overarmsknoglen) foretrækkes ofte som indstikssted under genoplivning, da væsker og medicin administreret her når kredsløbet hurtigt. Væsken transporteres via vena cava superior og undgår dermed blodkarrene i abdomen og bækkenet. Dette er særligt vigtigt ved traumer med skader i disse områder, hvor væske kan lække ud i vævet. Alternativt anlægges IO typisk i poksimale eller ditale tibia [5].

Blodprøver fra intraossøs adgang

Blodprøvetagning gennem en IO-adgang er mulig, men resultaterne kan variere afhængigt af prøvetypen. Glucose, hæmoglobin, kreatinin og albumin har ofte en god overensstemmelse med almindelige blodprøver, men værdier som pH, blodgasser, laktat og elektrolytter kan være mindre præcise og bør vurderes med forsigtighed [4,5].

Flowhastighed ved IO-adgang

Væske- og blodtransfusion gennem IO-adgang har generelt en lavere flowhastighed end ved PVK/CVK. Tyngdekraft alene er sjældent tilstrækkeligt til at opnå passende flow, og derfor anbefales det altid at bruge en trykpose for at øge flowhastigheden. Dette er særligt vigtigt i situationer med massiv blødning, hvor IO-adgang kan bruges til at administrere medicin som tranexamsyre (TXA) og påbegynde blodtransfusioner, mens der arbejdes på at etablere en IV-adgang via ultralyd [6].

Smertehåndtering ved IO-adgang

Marvhulen er rig på blodkar og nerver, hvilket muliggør hurtig distribution af væsker og medicin, men dette kan også medføre betydelige smerter for vågne patienter under flush. Det anbefales derfor at administrere lidocain langsomt før flush for at minimere ubehag, altid efter lokal instruks [7].

Fjernelse af EZ-IO nål

For at fjerne EZ-IO nålen skal EZ-Connect® forlængersættet og EZ-Stabilizer® forbindingen fjernes. Fastgør en Luer Lock-sprøjte til nålens hub. Mens nålen holdes i en lige akse, drejes sprøjten og nålen med uret samtidig med, at de trækkes lige ud. Undgå at rokke eller bøje nålen under fjernelsen. Kasser nålen i kanyleboks, og anvend kompression på indstiksstedet efter behov. Påfør en passende forbinding [4].

Kilder

1. Bruun NE, Pallesen LM. Intraossøs adgang hos voksne – et alternativ ved vanskelig karadgang. Ugeskr Læger. 2020. Available from: https://ugeskriftet.dk/videnskab/intraossos-adgang-hos-voksne-et-alternativ-ved-vanskelig-karadgang  

2. Monsieurs KG, Nolan JP, Bossaert LL, et al. European Resuscitation Council guidelines for resuscitation 2015—Section 1. Executive summary. Resuscitation. 2015;95:1-80.  

3. May A, Clattenburg EJ, Wills J, et al. The intraosseous have it: A prospective analysis of intraosseous success rates in trauma and medical arrest. J Trauma Acute Care Surg. 2018;84(4):692-695.  

4. Teleflex. Arrow EZ-IO® Intraosseous Access System. Available from: https://teleflex.widen.net/s/8d9sqvr2sf/mc-003266-rev-0.1_safiova-2017-7×9-v4_online  

5. Life in the Fast Lane (LITFL). Intraosseous Access. Available from: https://litfl.com/intraosseous-access/  

6. Region Nordjylland. Intraossøs adgang. PRI DOK. Available from: https://pri.rn.dk/Sider/29511.aspx  

7. Teleflex. Arrow EZ-IO® Pocket Guide. Available from: https://www.teleflex.com/usa/en/product-areas/emergency-medicine/intraosseous-access/arrow-ez-io-system/literature/VA_IOS_EZ-IO_Pocket_Guide.pdf

Indlægget Intraossøs Adgang (IO) – Effektiv Adgang i Kritiske Situationer blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.

ABCDE-tilgangen er essentiel i akutsygepleje og sikrer en systematisk vurdering og håndtering af livstruende tilstande. ABCDE står for Airway (luftveje), Breathing (vejrtrækning), Circulation (kredsløb), Disability (neurologisk status) og Exposure (eksponering). Metoden følger princippet “treat as you go”, hvor problemer behandles straks, inden man går videre til næste trin.

Revurdering af patientens tilstand og behandlingseffekt er afgørende i alle faser, ligesom der tidligt bør tilkaldes hjælp ved behov. Metoden omfatter også simple, livreddende indgreb som at sikre frie luftveje og give ilt. ABCDE kan anvendes på alle patienter med kritisk sygdom eller skade, uanset årsag. Metoden sikrer prioritering af livstruende problemer, og stabiliserer patienten, mens yderligere diagnostik og behandling igangsættes. Ved forværring gentages vurderingen for at undgå oversete kritiske problemer.

Læs mere om ABCDE-tilgangen i Ugeskrift for Lægers statusartikel.

Link: ABCDE – systematisk tilgang til patienter med kritisk sygdom

Indlægget ABCDE Action Card: Systematisk Tilgang til Akutte Patienter blev først udgivet på Fagligt Forum for Akutsygepleje og Traumatologi.