Blødningskontrol via hæmostatisk gaze og tamponering

Hæmostatisk gaze ved livstruende blødninger

Massiv blødning er en hyppig dødsårsager hos traumepatienter – og en, der i mange tilfælde kan forhindres med hurtig og effektiv behandling på skadestedet. Hurtig blødningskontrol prioriteres nu før de øvrige elementer i ABCDE-metodikken og omtales fx som “M” (Massive bleeding) eller “X” (Exsanguination) i fx “M-ABCDE” [1].

Hæmostatisk gaze blev udviklet i militært regi under Irak- og Afghanistan-krigene, hvor et øget fokus på tidlig og effektiv blødningskontrol viste sig at redde flere liv på kamppladsen. Tidligt i forløbet anvendte man hæmostatisk granulat, et pulver, der som bivirkning udviklede høj varme og kunne beskadige væv. I dag bruges i stedet gaze imprægneret med kaolin (et naturligt mineral) eller chitosan (et biopolymer udvundet af skaldyr), som ikke udvikler varme og har en bedre sikkerhedsprofil for patienterne [2].

Hæmostatisk gaze fremmer koagulation og virker selv ved hypotermi og antikoagulerende behandling. Gazen pakkes ned i såret og virker ved mekanisk tamponering imod blødningskilden, samtidig med at blodets koagulation understøttes, så blodet størkner hurtigere. Almindelig gaze kan bruges, men hæmostatisk gaze virker hurtigere og mindsker dermed blodtabet [1-3].

Anbefalede produkter

Kaolin aktiverer koagulationskaskaden via Faktor XII, mens chitosan binder sig til røde blodlegemer og danner en gel-lignende barriere. Begge virker uafhængigt af kroppens normale koagulation og er effektive ved blødningsforstyrrelser. Studier viser, at alle tre typer er lige effektive [4–7].

Allergi og sikkerhed

Chitosan er udvundet fra skaldyr, men under produktionen fjernes de allergifremkaldende proteiner. Studier har ikke påvist bivirkninger, heller ikke hos patienter med skaldyrsallergi. Der er heller ikke rapporteret alvorlige bivirkninger ved brugen af kaolin- eller chitosanbaseret gaze generelt [8].

Hvornår gaze, hvornår tourniquet?

Tourniquet anvendes ved livstruende blødning på ekstremiteter eller amputationer, hvor direkte kompression ikke er tilstrækkelig eller mulig. Ved blødning i lyske, armhule, hals-nakke-region eller fx hovedbunden, hvor tourniquet ikke kan bruges, anvendes tamponering – evt. med hæmostatisk gaze. Gazen kan også bruges som kompres, fx ved skalplacerationer med kraftig blødning. Fast kompression og en stram forbinding er vigtig for at holde gazen på plads. Er blødningskilden tydelig, kan tamponering ofte erstatte tourniquet – undtagen ved amputation [9,10].

Fjernelse eller konvertering af tourniquet

Et tourniquet bør fjernes eller erstattes med anden blødningskontrol inden for to timer. Er patienten stabil, kan man konvertere: Klip tøjet op, lokalisér blødningen og tamponer med hæmostatisk gaze, efterfulgt af kompressionsforbinding. Tourniquet løsnes langsomt og placeres løst proksimalt for forbindingen, så det hurtigt kan genanlægges ved reblødning. Konvertering kræver tæt monitorering og må ikke udføres ved hypovolæmisk shock.

Tamponering i praksis

Tamponering er indiceret ved livstruende blødning, hvor tourniquet ikke kan anvendes – fx i lyske, armhule eller hals- og nakkeregion – ved penetrerende skader med synlig blødningskilde, hvor kompression ikke er nok eller praktisk muligt, eller som alternativ til et allerede anlagt tourniquet.

Hæmostatisk gaze må ikke bruges ved penetrerende skader i thorax eller abdomen, hvor effektivt tryk ikke kan opnås, og det ikke er nok blot at fylde gaze i en kropshule. Ved halsblødninger skal man undgå at kompromittere luftvejene. Gazen skal blive i såret og fjernes først ved kirurgisk, definitiv behandling [11].

Præhospital anvendelse og håndtering i akutmodtagelsen

Hæmostatisk gaze er i dag standardudstyr i mange ambulancer. I akutmodtagelsen kan sygeplejersker modtage patienter, hvor hæmostatisk gaze allerede er anlagt præhospitalt. Det er vigtigt ikke at fjerne gazen for tidligt, da det kan genstarte blødningen. Produktets emballage skal følge patienten. Emballagen gør det muligt for det kirurgiske team at vide præcis, hvilken type gaze der er brugt til tamponering [12].

Internationalt og fremtid

Internationale retningslinjer anbefaler hæmostatisk gaze som førstevalg ved blødning, hvor tourniquet ikke kan anvendes – særligt i lysken, armhulen og halsregionen. Kampagner som Stop the Bleed og Hartford Consensus har bidraget til udbredelsen ved at anbefale træning af både politi, sundhedspersonale og civile i brugen af gaze og anden simpel blødningskontrol [13].

Der findes også nyere alternativer, herunder hæmostatiske svampe i sprøjteform (XSTAT), som indføres i såret via en sprøjteanordning. Svampene udvider sig hurtigt og skaber tryk indefra mod blødningskilden. Produktet anvendes især i militære sammenhænge, men er endnu ikke udbredt i EU.

Referencer

1. NAEMT. Prehospital Trauma Life Support. 9th ed. Burlington, MA: Jones & Bartlett Learning; 2018. https://www.naemt.org/education/phtls
   
2. Boulton AJ, Lewis CT, Naumann DN, Midwinter MJ. Prehospital haemostatic dressings for trauma: a systematic review. Emerg Med J. 2018;35(7):449-57. doi:10.1136/emermed-2018-207523. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29728411/
   
3. Bennett BL, Littlejohn LF, Kheirabadi BS, et al. Management of external hemorrhage in tactical combat casualty care: Chitosan-based hemostatic gauze dressings. J Spec Oper Med. 2014;14(3):40-57. doi:10.55460/03VO-8FLO. Available from: https://doi.org/10.55460/03VO-8FLO
   
4. Wedmore I, McManus JG, Pusateri AE, Holcomb JB. A special report on the chitosan-based hemostatic dressing: experience in current combat operations. J Trauma. 2006;60(3):655-8. doi:10.1097/01.ta.0000199392.91772.44. Available from: https://doi.org/10.1097/01.ta.0000199392.91772.44
   
5. Shina A, Lipsky AM, Abramovich A, et al. Prehospital use of hemostatic dressings by the Israel Defense Forces Medical Corps: a case series of 122 patients. J Trauma Acute Care Surg. 2015;79(4 Suppl 2):S204-9. doi:10.1097/TA.0000000000000771. Available from: https://journals.lww.com/jtrauma/abstract/2015/10001/prehospital_use_of_hemostatic_dressings_by_the.24.aspx
   
6. Welch M, Barratt J, Peters A, Wright C. Systematic review of prehospital haemostatic dressings. BMJ Mil Health. 2020;166(3):194-200. doi:10.1136/jramc-2018-001066. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30711924/
   
7. Hatamabadi HR, Asayesh Zarchi F, Kariman H, et al. Celox-coated gauze for the treatment of civilian penetrating trauma: a randomized clinical trial. Trauma Mon. 2015;20(1):e23862. doi:10.5812/traumamon.23862. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25825701/
   
8. Waibel KH, Haney B, Moore M, et al. Safety of chitosan bandages in shellfish allergic patients. Mil Med. 2011;176(10):1153-6. doi:10.7205/MILMED-D-11-00150. Available from: https://doi.org/10.7205/MILMED-D-11-00150
   
9. Sapienza P, Brachini G, Lauricella S, et al. Is the use of tourniquets more advantageous than other bleeding control techniques in patients with limb hemorrhage? A systematic review. Medicina. 2025;61(1):93. doi:10.3390/medicina61010093. Available from: https://doi.org/10.3390/medicina61010093
   
10. Committee on Tactical Combat Casualty Care. TCCC Guidelines Update. J Spec Oper Med. 2021. Available from: https://www.jsomonline.org
    
11. NAEMT. PHTLS Military Edition: Prehospital Trauma Life Support for Military Providers. 9th ed. Burlington, MA: NAEMT; 2020. Available from: https://www.naemt.org/education/phtls
    
12. Te Grotenhuis R, van Grunsven PM, Heutz WM, Tan EC. Prehospital use of hemostatic dressings in emergency medical services in the Netherlands: a prospective study. Injury. 2016;47(5):1007-11. doi:10.1016/j.injury.2016.01.005. Available from: https://doi.org/10.1016/j.injury.2016.01.005
    
13. Jacobs LM. The Hartford Consensus: THREAT and Stop the Bleed. Bull Am Coll Surg. 2015;100(1 Suppl):20-4. Available from: https://bulletin.facs.org