Selv små ændringer i blodets natriumkoncentration kan påvirke cellernes funktion og give alvorlige symptomer. Natrium spiller en afgørende rolle for kroppens væskebalance, nervesignalering og muskelfunktion – og netop derfor er hyponatriæmi en vigtig tilstand at kende til.
Hyponatriæmi, defineret som natrium under 130 mmol/L, er en af de hyppigste elektrolytforstyrrelser i akutmodtagelsen. Tilstanden spænder fra mild og næsten symptomfri til livstruende, afhængigt af både hvor lavt natriumniveauet er, og hvor hurtigt natrium er faldet [1–3].
Årsager til hyponatriæmi
Hyponatriæmi skyldes oftest en ubalance mellem natrium og væske og kan inddeles i akut (opstået på under 48 timer) og kronisk. Den akutte form er den farligste, da den kan føre til hurtigt udviklende hjerneødem og neurologiske komplikationer, mens den kroniske form skal korrigeres langsomt for at undgå hjerneskade. Akut hyponatriæmi skyldes sjældent reel saltmangel, men ofte “vandforgiftning” efter stort væskeindtag, mens kronisk hyponatriæmi typisk er en mere fredelig tilstand med medicinske eller hormonelle årsager og udvikles i hjemmet over længere tid [3].
Hyppige årsager inkluderer:
- Overhydrering: Overdrevent væskeindtag på kort tid, fx ved maratonløb eller anden udholdenhedssport. Lignende ses ved psykoser eller brug af ecstasy/MDMA pga. øget tørst. En hyppig årsag er også alkoholikere – især “øldrikkere”, som kan overhydrere sig selv med store mængder væske.
- Væskeretention: Hjertesvigt, levercirrose og nyresygdomme kan føre til væskeophobning og relativ natriummangel.
- Hormonforstyrrelser: Addisonkrise (binyrebarkinsufficiens) medfører mangel på hormoner, der regulerer salt- og væskebalancen. SIADH (syndrom med øget ADH-sekretion) mindsker urinproduktionen og kan føre til væskeophobning og fortynding af natrium i blodet.
- Translokationshyponatriæmi skyldes en osmotisk effekt af hyperglykæmi (højt blodsukker), hvor glukose i blodet trækker vand ud af cellerne og ind i blodbanen. Dette fortynder natriumkoncentrationen og kan give hyponatriæmi uden egentlig natriummangel. Tilstanden korrigeres ved behandling af hyperglykæmien
- Væsketab: Opkast, diarré eller diuretika kan medføre natriummangel.
- Medicin: Flere almindelige lægemidler som NSAID, PPI, antidepressiva og antiepileptika kan give hyponatriæmi. Det skyldes ofte natriumtab via nyrerne eller at kroppen tilbageholder for meget vand [1-4].
Klinisk præsentation og symptomgrupper
Hyponatriæmi opdeles typisk efter symptomernes sværhedsgrad, da dette har stor betydning for behandlingsstrategien.
Svær hyponatriæmi: Neurologisk påvirkning
Patienter med svær hyponatriæmi kan præsentere sig med neurologiske symptomer, der spænder fra let konfusion (GCS 15) til dyb koma (GCS 3). Kramper, akut delir, muskelrigiditet og bevidsthedstab kan også forekomme. Tilstanden er kritisk, da hyponatriæmi kan føre til hjerneødem, irreversibel hjerneskade og død. Ved neurologiske symptomer kræves akut behandling for at forhindre yderligere skade [1-4].
Mild til moderat hyponatriæmi: Uspecifikke symptomer
Kvalme, hovedpine, let forvirring, svimmelhed og usikker gang. Symptomer opstår typisk ved langsom udvikling og kan være svære at genkende [1].
Asymptomatisk hyponatriæmi
Patienter uden symptomer. Opdages ofte tilfældigt ved rutinemæssige blodprøver. Behandling afhænger af den underliggende årsag [5,6].
Behandling af hyponatriæmi
Behandlingsstrategien afhænger af symptomernes sværhedsgrad og den underliggende årsag.
Akut behandling ved svær hyponatriæmi
Ved svære symptomer såsom kramper eller nedsat bevidsthedsniveau iværksættes akut behandling med hyperton NaCl. Herunder ses et eksempel til undervisningsbrug. Ved behandling af patienter henvises til National Behandlingsvejledning:
- Bolusbehandling: 2 ml/kg 3% NaCl over få minutter (typisk i 100 ml-portioner af “Natriumklorid 0,5 mmol/ml”).
- Gentagelse: Effekten af bolus ses efter få minutter. Behandlingen kan gentages op til 3 gange inden for 15 minutter, men kun ved fortsat påvirket bevidsthed. P-Na stiger ca. 2 mmol/l pr. bolus.
- Stopkriterium: Bolus-behandlingen afbrydes, hvis symptomerne svinder [1,7].
Blod- og urinprøver (p-osmolalitet, urat, carbamid, samt spoturin med natrium, kalium og osmolalitet) bør tages hurtigst muligt for at afklare årsagen, men behandlingen må ikke forsinkes ved svær klinisk påvirkning [1,7].
Max korrektion: Natrium må stige højst 8 mmol/l i døgnet – eller 6 mmol/l ved høj risiko (fx svært lavt natrium, leversvigt, alkoholisme, fejlernæring eller lavt kalium) [1]. Tre bolusbehandlinger kan derfor udgøre hele døgnets maksimale korrektion.
Behandling ved mild til moderat hyponatriæmi
- Symptomatisk patient uden livstruende tilstand: Bolusbehandling med hyperton NaCl kan overvejes.
- Upåvirket patient: Behandling iværksættes typisk først efter blodprøvesvar, og natrium korrigeres langsomt. Standard væskebehandling er ofte isoton NaCl 50-100 ml/time.
- Hypervolæmi: Diuretisk behandling kan overvejes ved væskeoverbelastning [1,7].
Take-home message
- Tag relevante prøver straks og inden indgift af NaCl.
- Er patienten svært påvirket af hyponatriæmi, startes behandlingen akut.
- Jo mere akut opstået hyponatriæmi, desto højere risiko for komplikationer som cerebralt ødem og kramper.
- Jo mere kronisk tilstanden er, og jo lavere natriumniveauet er, desto større er risikoen for skader på hjerneceller (demyelinisering) ved for hurtig korrektion.
Links
Hyponatriæmi – National Behandlingsvejledning
Hyponatriæmi – Udredning og behandling af voksne. VIP-instruks.
Kilder
- Dansk Endokrinologisk Selskab. Hyponatriæmi – Nationale Behandlingsvejledninger. Tilgængelig fra: https://endocrinology.dk/nbv/andre-endokrinologiske-sygdomme/hyponatriaemi/
- Petersen DB, et al. Den Akutte Patient. 4. udg. København: Munksgaard; 2020. ISBN: 978-87-628-1894-1.
- Sterns RH, et al. Overview of the treatment of hyponatremia in adults. UpToDate. Senest opdateret: 25. februar 2025. Tilgængelig fra: https://www.uptodate.com (kræver abonnement).
- Sundhed.dk. Hyponatriæmi – Lægehåndbogen. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-og-foerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/oevrige-tilstande/hyponatriaemi/
- Hennrikus E, Kraemer RW. Hyponatremia: Evaluation and Management. Am Fam Physician. 2015 Mar 1;91(5):299-307. Tilgængelig fra: https://www.aafp.org/pubs/afp/issues/2015/0301/p299.html
- Verbalis JG, et al. Hyponatremia treatment guidelines 2014. Am J Med. 2014 Oct;127(10 Suppl):S1-S42. DOI: 10.1016/j.amjmed.2014.07.006. Tilgængelig fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4192979/
- Region Hovedstaden. Hyponatriæmi – Udredning og behandling af voksne. VIP-instruks. Link