Antikolinergt syndrom – den varme, tørre og konfuse patient

Hvordan påvirker antikolinergt syndrom kroppen?

Antikolinergt syndrom er et toksidrom, altså en forgiftningstilstand eller lægemiddelpåvirkning, hvor lægemidler med antikolinerg effekt hæmmer virkningen af signalstoffet acetylkolin. Acetylkolin er et vigtigt signalstof i både hjernen, nerverne og det parasympatiske nervesystem. Signalstoffet er med til at regulere en række automatiske funktioner i kroppen, herunder svedproduktion, spytsekretion, pupilstørrelse, tarmfunktion, blæretømning samt dele af hukommelse og opmærksomhed.

Når acetylkolins virkning hæmmes, kan det parasympatiske nervesystem ikke længere regulere kroppens automatiske funktioner normalt. Samtidig påvirkes centralnervesystemet, og graden af påvirkning kan variere fra milde antikolinerge bivirkninger til et fuldt udviklet antikolinergt syndrom med udtalt påvirkning af bevidsthedsniveauet og de autonome funktioner [1,2].

Hvorfor udvikler man antikolinergt syndrom?

Den hyppigste årsag er lægemidler med antikolinerg effekt. Risikoen stiger især hos ældre patienter, ved polyfarmaci (brug af flere lægemidler samtidig) og hos patienter med kognitiv svækkelse eller anden sygdom. Overdoser og forgiftninger ses også hyppigt.

I akutmodtagelsen kan antikolinergt syndrom især ses ved:

• Tricykliske antidepressiva
• Antipsykotika
• Visse præparater mod Parkinsons sygdom
• Forgiftninger med flere præparater samtidigt
• Andre årsager kan være antihistaminer eller i yderst sjældne tilfælde indtagelse af giftige planter som galnebær eller pigæble, der indeholder naturligt antikolinerge stoffer [1-4].

Se Sundhedsstyrelsens oversigt over lægemidler med antikolinerg effekt samt mulige alternativer.

Antikolinergt syndrom udvikles ikke altid efter indtagelse af ét enkelt lægemiddel, men opstår ofte som følge af en samlet antikolinerg belastning fra flere præparater. Hos ældre og svækkede patienter kan selv almindelige doser give betydelig påvirkning. Flere almindeligt anvendte lægemidler har en vis antikolinerg effekt, som eksempelvis kan medføre mundtørhed eller obstipation uden at give egentlige problemer. Antikolinergt syndrom opstår først, når den samlede antikolinerge belastning bliver så udtalt, at bevidsthedsniveau og kroppens normale funktioner påvirkes [1,3].

Symptomer – tidlig erkendelse

Tidligt i forløbet kan patienten fremstå lettere urolig eller ændret i kontakten. Nogle udvikler konfusion, agitation og delirium akut, mens andre bliver aggressive, usammenhængende eller hallucinerer, ofte med visuelle hallucinationer. 

Et vigtigt fund er tørheden. Patienten kan have udtalte tørre slimhinder, tør hud og reduceret eller ophørt svedproduktion trods forhøjet temperatur. Huden kan samtidig fremstå rød og varm. Pupillerne er ofte dilaterede (mydriasis), fordi øjets evne til at trække pupillen sammen hæmmes, og nogle patienter klager over sløret syn eller lysfølsomhed. Mistanken bør være særlig høj hos patienter med påvirket bevidsthedsniveau eller delirium kombineret med forhøjet temperatur.

Takykardi er almindeligt, og nogle patienter udvikler også hypertension. Mange udvikler urinretention, fordi blæren mister evnen til at tømme sig normalt. Tarmenes bevægelser bliver langsommere, hvilket kan medføre udspilet mave og forstoppelse [1,2,4].

Differentialdiagnoser

Antikolinergt syndrom er relativt sjældent og kan derfor nemt overses. Tilstanden kan ligne hedeslag (heatstroke), sepsis og andre tilstande med forhøjet temperatur, takykardi, konfusion eller delir. Patienten fremstår dog ofte varm og tør med tørre slimhinder, store pupiller og urinretention. Det er derfor vigtigt at overveje andre diagnoser, samtidig med at man husker, at antikolinergt syndrom også kan optræde sammen med anden akut sygdom. Her er patientens medicinliste, anamnese og kliniske fund ofte afgørende for at rejse mistanken [1,2].

Behandling

Behandlingen starter som altid med ABCDE og er i høj grad symptomatisk. Patienten har behov for monitorering, EKG og tæt observation. Der observeres særligt for takykardi, hypertension, stigende temperatur (hypertermi), ændret bevidsthedsniveau, agitation og udvikling af delir. På EKG monitoreres især for takykardi, QRS-breddeøgning, QT-forlængelse og hurtige arytmier, som kan ses ved forgiftning [5]. 

Når den udløsende påvirkning ophører, vil symptomerne i mange tilfælde gradvist aftage af sig selv, men nogle patienter kan udvikle alvorlige komplikationer og kræver derfor tæt overvågning og understøttende behandling.

Rolige omgivelser er vigtige, fordi stimulation ofte forværrer agitation og delir. Væske gives ved dehydrering, og temperaturen skal monitoreres nøje. Ved hypertermi kan der være behov for aktiv afkøling med afklædning, forstøvning af vand på huden kombineret med ventilation (fordampningskøling), intravenøse væske samt isposer placeret over de store kar i lysker og armhuler. Ved agitation eller uro anvendes ofte benzodiazepiner. Patienten skal observeres for urinretention, blærescannes og kan ved behov få anlagt kateter [1,2].

Antidot – fysostigmin (Anticholium®)

Fysostigmin er antidoten mod antikolinergt syndrom. Stoffet øger mængden af acetylkolin og kan derfor midlertidigt ophæve den antikolinerge påvirkning. Indikationen for behandling beror på en individuel klinisk vurdering i samråd med Giftlinjen og relevante bagvagter, da kriterierne ikke er entydige. Behandlingen overvejes typisk ved udtalt påvirkning af bevidsthedsniveauet med delir, hallucinationer eller agitation samt ved hypertermi, hæmodynamisk påvirkning eller klinisk betydende arytmier.

Fysostigmin gives fortyndet og langsomt intravenøst (se Giftlinjens vejledning) under tæt monitorering med særlig observation af hjerterytmen, især udvikling af bradykardi. Effekten indtræder ofte inden for få minutter. Virkningsvarigheden er relativt kort, og enkelte patienter kan have behov for gentagne doser for at opretholde effekten. Atropin bør være umiddelbart tilgængeligt ved patienten under behandlingen, da atropin anvendes ved udtalt bradykardi til at øge hjertefrekvensen.

Behandlingen skal anvendes med forsigtighed, da høj dosis eller for hurtig intravenøs indgift kan medføre cholinerge bivirkninger eller i værste fald cholinerg krise. De vigtigste komplikationer er bradykardi, bronkospasme, øget sekretproduktion og kramper. Derfor gives behandlingen under tæt klinisk observation og monitorering efter lægens og Giftlinjens anvisning [2-4].

Link: Gå til Giftlinjens vejledning om fysostigmin.

Promedicin – Fysostigmin

Kilder

1. National Association of Emergency Medical Technicians (NAEMT). AMLS: Advanced Medical Life Support. 4th ed. Burlington (MA): Jones & Bartlett Learning; 2024. p. 486-487.
2. Hughes A, Hendrickson RG. Anticholinergic Toxicity. In: StatPearls. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025 Jan-. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK534798/
3. Sundhedsstyrelsen. Antikolinerge lægemidler. København: Sundhedsstyrelsen; 2019 [citeret 2026 Jun 26]. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/udgivelser/2019/antikolinerge-laegemidler
4. Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Physostigmin. København: Region Hovedstaden; [citeret 2026 Jun 2]. Tilgængelig fra: Giftlinjen – Physostigmin 
5. McCoy CE, Honda R. Anticholinergic toxicity in the emergency department. J Educ Teach Emerg Med. 2023;8(1):S25-S47. doi:10.21980/J8D07Z. Available from: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10332772/