En 62-årig mand indbringes af ambulance. Han har haft en trykkende fornemmelse midt i brystet de sidste 30 minutter. Han fremstår bleg, klamtsvedende og svarer kun kortfattet på spørgsmål. Vejrtrækningen er besværet, og han ser utryg ud. Ambulancepersonalet fortæller, at han selv ringede 112, da ubehaget ikke aftog og bredte sig til venstre arm.
Brystsmerter er en af de mest almindelige årsager til, at patienter henvender sig i akutmodtagelsen – og netop derfor er det et område, hvor du som sygeplejerske kan gøre en forskel. Årsagerne til smerter i brystet (angina) spænder vidt: fra ufarlig muskelømhed til livstruende tilstande, hvor hurtig handling redder liv. I mødet med disse patienter bringer vi både ro, faglighed og opmærksomhed i spil. Det handler ikke kun om at handle hurtigt – men om at tænke skarpt, lytte aktivt og skabe tryghed for patienten [1,2].
Det første overblik
Allerede på afstand danner vi os et hurtigt overblik, hvor meget vil foregå ubevidst: Ser patienten påvirket ud? Står patienten op, er foroverbøjet, eller må vedkommende sidde eller ligge ned? Er det en ældre og medtaget patient? Er vejrtrækningen anstrengt? Er huden bleg eller cyanotisk? Er patienten vågen og reagerer normalt på tiltale?
ABCDE – din akutte ramme
Den akutte patient vurderes altid først med ABCDE-systematikken – et redskab til observation og prioritering af akutte indsatser, og til at stille det afgørende spørgsmål: Er patienten stabil eller kritisk?
ABCDE
- Airway (Luftveje): Taler patienten frit, eller er luftvejen truet?
- Breathing (Respiration): Har patienten luft til at tale i hele sætninger? Er vejrtrækningen normal og ubesværet, eller tachypnøisk (hurtig)? Er der cyanose (blåfarvning) eller brug af accessoriske muskler?
- Circulation (Kredsløb): Er patienten cirkulatorisk stabil? Er huden varm og tør med normalt blodtryk og perifer puls – eller bleg, kold og klamtsvedende med lavt blodtryk og svag puls? Husk at måle blodtryk i begge arme.
- Disability (Bevidsthedsniveau): Vågen, klar og orienteret eller bevidsthedspåvirket? Neurologiske udfald? Brug GCS eller AVPU.
- Exposure (Eksponering): Er der andre synlige ledetråde? Kolde ekstremiteter, hævede ben, lægømhed/varme (tænk DVT → lungeemboli), hudsymptomer eller feber? [3].
Den gode anamnese – stil de rigtige spørgsmål
En fokuseret anamnese er et vigtigt redskab i mødet med patienten for at danne et overblik over symptomernes karakter og forløb. Spørg åbent ind til de konkrete symptomer, og lad patientens egne ord guide samtalen og de opfølgende spørgsmål. En effektiv metode er SOCRATES-algoritmen til smerteanamnese:
SOCRATES
- S (Site / Lokalisation) Hvor sidder smerten? Er den centreret bag brystbenet (sternum), i siden af brystkassen (thorax) eller mere diffus?
- O (Onset / Debut): Hvornår begyndte det? Opstod det pludseligt eller gradvist?
- C (Character / Karakter): Er smerten trykkende, stikkende, brændende eller rivende?
- R (Radiation / Udstråling): Stråler smerten fx ud til arm, kæbe, ryg eller øvre mave (epigastriet)?
- A (Associations / Associerede symptomer): Er der ledsagende symptomer som åndenød, kvalme, hjertebanken eller svimmelhed? har patienten været besvimet (synkope) eller nærbesvimet?
- T (Time course / Tidsforløb): Er smerten konstant, anfaldsvis eller svingende?
- E (Exacerbating/Relieving factors): Hvad forværrer eller lindrer? Fx bevægelse, palpation, vejrtrækning, fødeindtag eller nitroglycerin?
- S (Severity / Sværhedsgrad): Hvor voldsom er smerten? Brug NRS- eller VAS-skala (0–10).
Lyt aktivt og stil opfølgende spørgsmål. Ikke alle patienter med AKS beskriver klassiske brystsmerter – især kvinder, ældre og personer med diabetes kan præsentere sig atypisk, fx med træthed, kvalme eller ubehag i den øvre del af maven (epigastriet). Især kvinder bliver ofte overset og behandlet for sent ved AKS [4,5].
Anamnesen bør suppleres med præcis information fra ambulanceredderne. Det er vigtigt at få klar besked om præhospital behandling, herunder ASA, smertestillende og nitropust, da det har betydning for videre vurdering og behandling.
Risikofaktorer
Visse forhold øger risikoen for alvorlig sygdom:
- Kendt hjerte-kar-sygdom, diabetes, forhøjet blodtryk (hypertension), forhøjet kolesterol (dyslipidæmi), rygning, overvægt og familiær disposition [5].
- Immobilisering, nylig operation, kræftsygdom, graviditet eller brug af p-piller → overvej lungeemboli.
- Alder over 50–60 år er i sig selv en risikofaktor for AKS.
Besvimelse (synkope) i forbindelse med brystsmerter kan være tegn på en alvorlig tilstand, fx aortadissektion eller lungeemboli, men kan også ses ved elektrisk stød fra en ICD (implanterbar defibrillator) ved svær arytmi.
Vær opmærksom på egne bias – også yngre patienter kan fejle alvorlige ting, selv når den kliniske præsentation virker fredelig. Hos yngre ses for eksempel hjertehindebetændelse (perikarditis) eller sammenklappet lunge (pneumothorax). Undgå at bagatellisere symptomer, før en grundig vurdering er foretaget [1,2,5].
Brystsmerter: Genkend de kritiske mønstre
For hurtigt at kunne genkende og vurdere patienter med brystsmerter, er det gavnligt at kende de karakteristiske symptomer og debutmønstre for forskellige alvorlige tilstande:
| Akut koronart syndrom (AKS): Trykkende smerter centralt i brystet (thorax), evt. med udstråling til arm, kæbe eller ryg. Ledsages ofte af koldsved, kvalme og åndenød. Lungeemboli: Pludseligt indsættende åndenød, hoste, trykken for brystet eller skarpe/stikkende brystsmerter. Ofte ledsaget af takykardi (hurtig hjerterytme). Læs mere Aortadissektion: Pludselig, rivende smerte med udstråling til ryggen. Smerten kan komme i bølger (i takt med dissektionen). Kan være ledsaget af blodtryksforskel mellem armene og eventuelt neurologiske symptomer, som føleforstyrrelser i arme eller ben. Læs mere Pneumothorax: Stikkende smerte og akut åndenød, hyppigst hos rygere, unge slanke mænd eller patienter med KOL. Læs mere Perikarditis (hjertehindebetændelse): Intense brystsmerter, der kan minde om AKS, forværres ved at ligge ned og ved dyb vejrtrækning. Lindres ved foroverbøjning. Ofte ledsaget af feber/infektion. Gastroøsofageal refluks: Brændende smerter bag brystbenet, evt. sure opstød, typisk efter måltider. Symptomerne lindres ofte af syreneutraliserende medicin (fx Gaviscon). |
Vær opmærksom på, at ét mønster ikke udelukker andre. Brug din vurdering sammen med observationer, klinisk blik og medtag altid risikofaktorer i triagen og den indledende vurdering.
Fra vurdering til handling
Når det kliniske overblik er skabt, skal vi handle hurtigt:
- Tag et EKG hurtigst muligt – og gentag det ved ændringer i tilstanden – især ved smerteforværring.
Hent vores EKG-oversigt som lommekort
- Anlæg IV-adgang og tag blodprøver (V-gas/A-gas, troponin, D-dimer, infektionstal m.m.).
- Giv ilt ved SAT under 94% (under 88-92% ved KOL).
- Giv ASA (acetylsalicylsyre) ved mistanke om AKS – efter delegation.
- Giv nitroglycerin – husk blodtryk først og tag gerne nyt EKG efter.
- Giv morfin ved stærke smerter.
- Foretag kontinuerlig monitorering og løbende observation.
- Sørg for tidlig lægekontakt og tværfaglig koordinering.
Angst og uro
Brystsmerter er for mange patienter forbundet med en umiddelbar frygt for alvorlig sygdom. Det er det måske ikke – men frygten er reel og kan forstærke de fysiske symptomer, hvilket yderligere bestyrker oplevelsen af, at “noget er galt”.
Som sygeplejersker har vi en vigtig rolle i at møde patienten med ro og overblik. Vi forklarer, hvad vi gør, og gentager det gerne, hvis det er nødvendigt. Vi lytter aktivt og undgår at bagatellisere. Sig fx: “Vi undersøger det hele grundigt.”
Aktiv lytning og tydelig information reducerer angst og uro [7].
Take-home message
En patient med brystsmerter kan være helt uskadt – eller i livsfare. Derfor kræver modtagelsen af disse patienter både klinisk præcision og menneskelig intuition. Ved at kombinere systematik, skarp observation og tydelig kommunikation kan du som sygeplejerske gøre en livsvigtig forskel – fra første blik til videre behandling.
Husk at spørge ind til risikofaktorer.
Kilder
- Johnson K, Ghassemzadeh S. Chest Pain. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2021 [updated 2022 Dec 14; cited 2025 Mar 23]. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK470557/
- National Association of Emergency Medical Technicians (NAEMT). Advanced Medical Life Support (AMLS). 4th ed. NAEMT; 2020.
- Thim T, Krarup NH, Grove EL, Rohde CV, Løfgren B. Initial assessment and treatment with the Airway, Breathing, Circulation, Disability, Exposure (ABCDE) approach. Int J Gen Med. 2012;5:117–21.
- American Heart Association. Angina in Women Can Be Different Than Men [Internet]. Dallas (TX): AHA; 2025 Jan 27 [cited 2025 Mar 23]. Available from: https://www.heart.org/en/health-topics/heart-attack/angina-chest-pain/angina-in-women-can-be-different-than-men
- Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Hvornår ringer vi 112 på mistanke om AKS [Internet]. København: DSAM; 2025 Jan [cited 2025 Mar 23]. Available from: https://www.dsam.dk/forelobige-anbefalinger/hvornar-ringer-vi-112-pa-mistanke-om-aks
- Christensen B, Lassen JF. Brystsmerter. In: Lægehåndbogen [Internet]. Sundhed.dk; 2023 Feb 20 [cited 2025 Mar 23]. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/symptomer-og-tegn/brystsmerter/
- McCann UD. Anxiety and Heart Disease. In: Johns Hopkins Medicine [Internet]. Baltimore (MD): Johns Hopkins Medicine; [cited 2025 Mar 23]. Available from: https://www.hopkinsmedicine.org/health/conditions-and-diseases/anxiety-and-heart-disease