Introduktion
I Danmark registreres årligt omkring 20.000 tilfælde af hjernerystelse på hospitaler, men det samlede antal vurderes at være op mod 40.000, når man medregner tilfælde, der ikke registreres i hospitalsdata. Hyppige årsager til hovedtraumer inkluderer fald blandt ældre og cykelulykker blandt yngre, især når der ikke bæres hjelm – og indtages alkohol. I denne artikel får du som sygeplejerske overblik over, hvad der er vigtigt at vide i mødet med voksne patienter med hovedtraume – samt gode råd til observation, vurdering og tidlig indsats.
Hovedtraumer spænder fra let hjernerystelse til livstruende blødninger. Som sygeplejerske i akutmodtagelsen har du en central rolle i tidlig vurdering og overvågning. Intrakranielle blødninger kan udvikle sig snigende – patienter kan i starten virke upåvirkede med normal Glasgow Coma Scale (GCS), men senere udvikle nedsat bevidsthedsniveau, ændrede pupilreaktioner og motoriske udfald som tegn på stigende intrakranielt tryk (ICP).
Alkoholpåvirkede patienter er særligt udfordrende, da symptomer let mistolkes som beruselse frem for begyndende hjerneskade, hvilket kan forsinke afgørende behandling. [1,2]
Hvad er commotio cerebri? Commotio cerebri (hjernerystelse) er en midlertidig forstyrrelse af hjernens funktion efter slag mod hovedet. Symptomer som kortvarig bevidsthedspåvirkning, hovedpine, svimmelhed og hukommelsestab ses typisk uden fund på scanning. De fleste bliver hurtigt bedre, men nogle får langvarige senfølger. Aktuelt er der øget fokus på tidlig, aktiv rehabilitering. I stedet for passiv hvile, som man tidligere anbefalede, opfordres patienter nu til bl.a. kontrolleret fysisk aktivitet. [3] Læs mere hos Dansk Center for Hjernerystelse
Førstehåndsindtryk og primær vurdering
Behandlingen starter med en systematisk vurdering efter ABCDE-principperne, hvor luftvej, vejrtrækning og cirkulation sikres før vurdering af neurologisk status. Download ABCDE-actioncard
Ved ankomst optages en målrettet anamnese med fokus på traumemekanisme, symptomer og risikofaktorer – også lette traumer kan være alvorlige hos patienter i blodfortyndende behandling.
Patienten vurderes med Glasgow Coma Scale (GCS), som bør gentages løbende for at opdage forværring i tide. En grovneurologisk undersøgelse udføres inklusiv pupiller, lysreaktion og motorik. Selv ved normale fund er det vigtigt at etablere en baseline, så ændringer kan opdages. Afvigelser dokumenteres – også ved upåvirket almentilstand – fx parese eller medfødt pupildifferens [4,5]. Læs mere om basal neurologisk undersøgelse
Vigtige observationer ved ankomst
Vurder først patientens bevidsthedsniveau: Er vedkommende vågen, konfus, agiteret eller bevidsthedspåvirket? Selv små ændringer kan være tidlige tegn på forværring.
Afdæk om patienten er påvirket af alkohol, medicin eller stoffer – symptomer som sløvhed og konfusion kan maskere tegn på alvorligt hovedtraume.
Undersøg for ydre skader: hæmatomer, sår, hævelse eller tegn på kraniebrud som raccoon eyes (brillehæmatom), Battle’s sign eller lækage af blod/CSV fra næse eller øre. Disse fund opstår ofte 1–3 dage efter traume og skal dokumenteres nøje.
Hos bevidstløse patienter uden oplagt traume bør hovedtraume altid mistænkes. Tegn som pupildifferens (ensidig, dilateret og lysstiv pupil), Cheyne-Stokes respiration (skiftevis hurtige åndedrag og pauser), kramper eller fokale udfald kan indikere blødning eller stigende ICP. Palpér kraniet for konturspring, og tænk over omgivelserne, hvor patienten blev fundet – fx under et åbent vindue eller for foden af en trappe – da de kan give vigtige spor om et muligt hovedtraume [6,7].
Relevante spørgsmål ved hovedtraume
- Hvad skete der? (vurder traumemekanisme og energiniveau)
- Var du bevidstløs – og i så fald hvor længe?
- Har du kvalme, opkast, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser eller hukommelsestab?
- Tager du blodfortyndende medicin?
- Har du tidligere haft hovedtraume?
- Har du indtaget alkohol eller rusmidler? [4,8,9]
Blodfortyndende behandling og andre risikofaktorer
Det er vigtigt hurtigt at afklare, om patienten får blodfortyndende medicin som warfarin (Marevan), DOAK (Xarelto, Eliquis) eller trombocythæmmere (Hjertemagnyl), da selv milde traumer øger risikoen for intrakraniel blødning. Dagligt alkoholmisbrug betragtes ligeledes som en risikofaktor pga. påvirket koagulation og øget blødningstendens. Ved uklar anamnese bør oplysninger hentes fra medicinliste, pårørende, vidner eller præhospitalt personale [4,9].
Røde flag ved hovedtraume
- Faldende GCS – også mindre fald er vigtige.
- Pupildifferens med nedsat lysreaktion & nystagmus (ufrivillige, rytmiske øjenbevægelser) ved H-bevægelse..
- Kramper efter traumet.
- Vedvarende eller gentagende opkastninger.
- Tiltagende hovedpine.
- Neurologiske udfald.
- Ændret adfærd eller bevidsthedsniveau.
- Højenergitraume (fx ulykker, fald fra højde).
- Behandling med antikoagulantia eller kendt blødningsforstyrrelse.
- Tegn på kraniebrud [9,10]
Akutte interventioner og anbefalinger
- Start med at lejre patienten med ca. 30° eleveret hovedgærde og neutral hoved- og halsstilling for at reducere intrakranielt tryk.
- Skab frie luftveje og giv ilt ved hypoxi. Patienter med nedsat bevidsthed er i risiko for luftvejsobstruktion og aspiration. Ved tegn på iltmangel gives ilt på næsekateter eller maske – hjernen er særlig følsom over for hypoksi.
- Overvåg blodtryk tæt. Et stabilt blodtryk er afgørende for at opretholde cerebral perfusion. Målet er et MAP ≥ 80 mmHg, svarende til systolisk BT omkring 110–120 mmHg hos voksne. Selv kortvarig hypotension kan forværre hjerneskaden.
- Vær klar med Stesolid ved kramper. Kramper kan øge iltforbruget og forværre det intrakranielle tryk. Stesolid (diazepam) bør være trukket op og klar til hurtig administration ved behov. Sørg for at patienten har to velfungerende IV adgange.
- Hyperton NaCl anvendes ved tegn på forhøjet intrakranielt tryk – f.eks. ved bevidsthedspåvirkning, kramper eller begyndende herniering. 3% NaCl trækker væske ud af hjernevævet og reducerer cerebralt ødem.
- Tranexamsyre (TXA) bør gives tidligt ved mistanke om intrakraniel blødning og kan være livreddende. TXA stabiliserer blodkoagler og reducerer fortsat blødning – effekten er størst, hvis det gives inden for 2-3 timer fra traumet.
- GCS og neurologisk status monitoreres løbende. Udfør hyppige vurderinger af GCS, pupilreaktion og ekstremitetsbevægelser – initialt hvert 15.–30. minut. En faldende GCS eller nye udfald kræver øjeblikkelig lægelig vurdering [11,12,13].
Typer af intrakranielle blødninger
Subduralt hæmatom: Langsommere udvikling over timer til dage, typisk hos ældre og alkoholikere. Symptomer kan være tiltagende hovedpine, forvirring og bevidsthedspåvirkning.
Subaraknoidal blødning: Pludselig, kraftig hovedpine (“thunderclap headache”), kvalme, nakkestivhed og risiko for bevidsthedstab. Kan skyldes traume eller aneurismeruptur.
Intracerebral blødning: Blødning direkte i hjernevævet med fokale udfald som hemiparese, afasi eller pupildifferens afhængig af blødningens placering.
Kontusion: Lokal blødning og vævsskade i hjernen, ofte i frontallapper eller temporallapper. Symptomer som ved intracerebral blødning. [14]
Kildeliste
- Dansk Center for Hjernerystelse. Tal og statistik. Tilgængelig fra: https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/tal-og-statistik/
- Sundhed.dk. Lægehåndbogen: Hovedtraume. Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-og-foerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/traumatologi/hovedtraume/
- Dansk Center for Hjernerystelse. Viden om hjernerystelse. Tilgængelig fra: https://dcfh.dk/viden-om-hjernerystelse/
- Dansk Selskab for Neurokirurgi. Hovedtraumer – NNBV. Tilgængelig fra: https://nnbv.dk/hovedtraumer/
- Rigshospitalet. Traumemanualen 2024. Tilgængelig fra: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/traumecenter-og-akut-modtagelse/for-fagfolk/Documents/Traumemanual%202024.pdf
- Das JM, Munakomi S. Raccoon Sign. StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025 Jan–. Tilgængelig fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK542227/
- Medscape. Battle Sign. Tilgængelig fra: https://emedicine.medscape.com/article/82855-overview
- American College of Surgeons. Advanced Trauma Life Support (ATLS®): The 10th Edition Student Course Manual. Chicago, IL: American College of Surgeons; 2018.
- PHTLS Committee of NAEMT. Prehospital Trauma Life Support. 10th ed. Burlington, MA: Jones & Bartlett Learning; 2020.
- American College of Emergency Physicians. Advanced Medical Life Support (AMLS). 4th ed. Burlington, MA: Jones & Bartlett Learning; 2021.
- NICE. Head injury: assessment and early management. National Institute for Health and Care Excellence guideline [CG176]; 2023. Tilgængelig fra: https://www.nice.org.uk/guidance/cg176
- Brain Trauma Foundation. Guidelines for the Management of Severe Traumatic Brain Injury. 4th ed. Neurosurgery. 2017;80(1):6–15. Tilgængelig fra: https://braintrauma.org/uploads/03/12/Guidelines_for_Management_Severe_TBI_4th_Edition.pdf
- CRASH-3 Trial Collaborators. Effects of tranexamic acid on death, disability, vascular occlusive events and other morbidities in patients with acute traumatic brain injury (CRASH-3): a randomized, placebo-controlled trial. Lancet. 2019;394(10210):1713–23. Tilgængelig fra: https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(19)32233-0/fulltext
- Willman M, Lucke-Wold BP, Turner RC, et al. Pathophysiology of Traumatic Brain Injury. In: Kobeissy FH, editor. Brain Neurotrauma: Molecular, Neuropsychological, and Rehabilitation Aspects. Boca Raton (FL): CRC Press/Taylor & Francis; 2015. Tilgængelig fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK299202/