Små forskelle i elektrodeplacering kan ændre tolkningen af et EKG. Her er, hvad du som sygeplejerske i akutmodtagelsen skal vide om korrekt placering af ekstremitetselektroder, så hjertets signaler vurderes pålideligt, især ved brystsmerter og mistanke om AKS.
1. Håndled og ankler giver det mest præcise EKG
I akutmodtagelsen kommer mange patienter ind med EKG-elektroder påsat i ambulancen, hvor ekstremitetselektroderne sidder på overkroppen. Derfor opstår spørgsmålet ofte; hvor skal elektroderne egentlig sidde ved et hvile EKG?
- Den korrekte standard er distal placering med armelektroderne lige over håndleddene, og benelektroderne lige over anklerne. Det giver et mere stabilt og støjfrit signal og gør EKG’et mere følsomt for små ændringer, især i ST segmentet og akse.
Studier og case gennemgange viser, at hvis elektroderne flyttes fra håndled og ankler op til torsoen, ændres det elektriske signal. Bl.a. kan ST elevationer blive lavere, forsvinde eller se kunstigt ændret ud. Også hjertets elektriske akse kan forskydes, så afledningerne I, II og III får et andet udseende end forventet. Det kan give forskelle i spænding og ST niveau, som kan fejltolkes som nye forandringer. Derfor giver distal placering det mest pålidelige grundlag ved vurdering af AKS (akut koronart syndrom), især når EKG’er sammenlignes serielt [1-3].
2. Torso placering: Hurtigere og renere signal, men mindre nøjagtigt
Distal placering af elektroderne kan være mindre egnet ved uro, kulderystelser, abstinenser eller skader på ekstremiteter m.fl. Her opstår ofte støj, som kan gøre EKG’et svært at tolke og sammenligne.
I de situationer bruges ofte torso placering (Mason Likar), som også er standard i ambulancer, da den giver hurtigere adgang, færre bevægelsesartefakter og et mere stabilt signal under transport. At flytte elektroderne op på torsoen koster præcision, og det har betydning ved vurdering af STEMI kriterier hos patienter med mistanke om AKS. Derfor bør torso placering ikke være førstevalg på hospitalet, og man bør altid anvende distal placering, hvis man har muligheden [1-4].
3. Ændring af placering kan ligne hjertedynamik
Hvis et ambulance-EKG er optaget med torso placering, og det næste EKG i akutmodtagelsen optages med distalt placerede elektroder, kan ST segmentet se ændret ud. Det kan ligne forværring eller bedring, selvom hjertet ikke har ændret sig [2-4].
Vær konsekvent, når du skifter. Oplys også lægen, så EKG’et tolkes i den rette kontekst.
4. Anbefalinger i klinikken
1. Brug distal placering, når det er muligt, da håndled og ankler giver det mest præcise hvile EKG og bør være standard i akutmodtagelsen, især ved brystsmerter og mistanke om AKS.
2. Torso placering er et alternativ, når distal placering er mindre egnet, fx ved tremor, uro eller skader på ekstremiteter. Husk, at metoden er mindre præcis og kan påvirke vurderingen af STEMI kriterier.
3. Vær konsekvent og optag efterfølgende EKG’er med samme placering som det første, så ændringer ikke forveksles med hjertedynamik.
4. Hvis et EKG ser usædvanligt ud, eller hvis placeringen har været suboptimal, så tag et nyt med korrekt teknik for at sikre en pålidelig vurdering.
Referencer:
- Kligfield P et al. Recommendations for the Standardization and Interpretation of the Electrocardiogram. Circulation. 2007;115(10):1306-24.
- Tung RT. Electrocardiographic Limb Leads Placement and Its Clinical Implication. Kans J Med. 2021;14(3):229-230.
- Papouchado M et al. Differences between standard and Mason-Likar ECG lead systems. Eur Heart J. 1987;8(7):725-733.
- Sevilla DC et al. Invalidation of the resting ECG obtained via exercise electrode sites. Am J Cardiol. 1989;63(1):35-39.