Anafylaktisk shock

Introduktion

Anafylaksi er en potentielt livstruende tilstand og en af de mest akutte tilstande inden for akutmedicin, da udviklingen til livstruende symptomer kan foregå på meget kort tid. Døden kan i værste tilfælde indtræde i løbet af minutter.

Behandlingen af anafylaktisk shock er simpel og meget effektiv. Oftest oplever patienten, at symptomerne forsvinder inden for kort tid efter behandling er opstartet, og tilstanden er typisk ikke forbundet med senskader for patienten [1].

Denne gennemgang er en opsamling af de vigtigste informationer for sygeplejersker og studerende.

Definition på anafylaksi.

Anafylaksi er oftest en helt uventet overfølsomhedsreaktion, der påvirker flere organsystemer. Som regel forbindes anafylaksi med anafylaktisk shock, men tilstanden udvikler sig ikke nødvendigvis til shock, hvis behandlet i tide [1].

Oftest er den udløsende årsag; lægemidler (hyppigst antibiotika), insektstik, fødevarer eller lignende [1].

Reaktionen opstår, fordi det stof, man er allergisk overfor, binder sig til kroppens mastceller. Mastcellerne ødelægges og frigiver flere højpotente stoffer som histamin og tryptase. Stofferne får blodkarrene til at udvide sig, hvorved blodtrykket hurtigt falder og kan få luftvejene til at trække sig sammen [2].

Symptomer

Symptomerne indtræder typisk inden for sekunder til minutter, efter man har været udsat for stoffet, man er allergisk overfor. Symptomerne kan optræde med forsinkelse på op til en time, fx ved oral indtagelse. Jo senere symptomerne indtræder hos patienten, detso mildere forløb, kan man forvente [1].

De første symptomer er typisk hudsymptomer som rødme, udslæt, varmefornemmelse og hudkløe. Hudkløe involverer særligt håndflader, fodsåler og behårede områder på kroppen, som hovedbunden.

Patienten kan udvikle angioødem (hævelse i ansigtet omkring øjne og læber). Angstsymptomer, påvirket almentilstand, trykken for brystet og hurtig puls er hyppigt ledsagende symptomer. Op til 20% af patienterne har ingen hudsymptomer [3].

De mere alvorlige og potentielt livstruende symptomer er: Luftvejs- og/eller vejrtrækningssymptomer: synkebesvær, hæshed, stridor (abnorm high-pitched lyd ved vejrtrækning, som kan være et tegn på, at de øvre luftveje er delvist blokerede), vejrtrækningsbesvær, bronkospasme, cyanose og respirationsstop [3].​ Kredsløbssymptomer: Blodtryksfald, hurtig puls, besvimelse, konfusion, kollaps og hjertestop [3].​​

I visse tilfælde er blodtryksfald det eneste symptom. Børn kan ofte kompensere for blodtryksfald i længere tid, hvorfor blodtryksfald er et særdeles alvorligt sentegn hos de mindre børn [3].

Reaktionen kan ledsages af svære mave/tarm symptomer som krampagtige smerter, opkastning og diarre [3].

Graduering af anafylaksiens sværhedsgrad

^{Rationel farmakoterapi 2011 [1]}

Bifasisk reaktion

Bifasisk reaktion ses hos op til 20% af patienterne. Ved et bifasisk forløb forsvinder symptomerne for så at komme igen – op til 8 timer senere. Den bifasisk reaktion kan skyldes mangelfuld behandling initielt, eller forsinket reaktion [1]. Derfor indlægges patienten ofte til observation.

Behandling

Den vigtigste, hyperakutte behandling er intramuskulær adrenalin, da denne reverserer de mest livstruende symptomer [3]. Adrenalin modvirker bl.a ødem, reducerer blodkarrenes udvidelse og hæver blodtrykket. Adrenalin udvider ligedeles bronkiemuskulaturen og øger hjertets minutvolumen [1].

Adrenalin kan administreres intramuskulært som Epi-pen eller optrukket fra ampul [4] (se altid gældende instruks for dosis).
Adrenalin gives dybt i musklen lateralt på låret (på ydersiden)[1].

Adrenalin kan gentages efter behov hvert 5-10 minut, til symptomerne er svundet [3].
Der er som udgangspunkt ingen kontraindikationer for adrenalin [3].
Behandlingen suppleres med antihistamin (Clemastin) samt steroid (Solumedrol) [4]. Steroid dæmper inflammation og kan derved forhindre eller dæmpe forsinket udvikling af en allergisk reaktion [1].

Ifølge den nationale kliniske retningslinie bør patienten altid behandles og revurderes efter ABCDE algoritmen, og følgende supplerende behandling iværksættes [3]:

• At fjerne eventuel udløsende årsag  
• Læg patienten ned med eleverede ben, evt. løftet overkrop ved besværet respiration Etabler frie luftveje 
• Ilt på maske 5-10 l/min. 
• Væskebehandling med NaCl (krystalloid)
• Ved bronkospasme: inhalation nebuliseret beta2-agonist (salbutamol) 
• Ved stridor: inhalation adrenalin, supplement til i.m. adrenalin [4]

Monitorering

Patienten skal forblive liggende fladt til denne er stabiliseret og have målt puls, blodtryk og saturation initielt hvert 5 minut. Efter stabilisering hver 15-30 min i 1-2 timer [3].

Blodprøver

Anafylaksi kan underbygges som diagnose via plasma tryptase, da tryptase indikerer mastcelle aktivering og primært stiger efter en allergisk reaktion [1]. Målingen bør udføres indenfor 3 timer efter den allergiske reaktion [4], og kan være forhøjet op til 24 timer efter [1].

Kilder

​​1. Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Akut Medicin, Dansk Selskab for Allergologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Intern Medicin. Anafylaksi − Symptomer og behandling. Rationel Farmakoterapi. 2011 Nov;1–4. https://sst.dk/da/Udgivelser/2011/Rationel-farmakoterapi-11-2011/Anafylaksi—Symptomer-og-behandling 

​2. Ravn HB. Allergisk shock (anafylaksi). Sundhed.dk. 2021. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akutte-sygdomme/sygdomme/oevrige-sygdomme/allergisk-shock-anafylaksi/ 

​3. Bindslev-Jensen C, Garvey LH, Halken S, Skamstrup KH, Malling HJ, Sjølin Frederiksen M, et al. Anafylaksi hos børn og voksne – National behandlingsvejledning. Dansk Allergi. 2021 May 5;1–6. https://danskallergi.dk/wp-content/uploads/Anafylaksi-hos-b%C3%B8rn-og-voksne-050521.pdf 

​4. Dansk Selskab for Allergologi. Anafylaktisk reaktion? Dansk Selskab for Allergologi. 2021. p. 1.https://danskallergi.dk/wp-content/uploads/Flowchart-anafylaksi-070421.pdf