S100B: Hjernetraumets sladrehank

Forfatter: Sygeplejerske med specialistfunktion David B. Henriksen

Indledning

Hovedtraumer er blandt de hyppigste årsager til henvendelse i akutmodtagelsen. Langt de fleste patienter har lette hovedtraumer uden alvorlig hjerneskade, men udfordringen er at identificere de få, der har en intrakraniel blødning, uden at CT-scanne alle. Her har blodprøven S100B [Gliacelleprotein S-100b;P] en central rolle som beslutningsstøtte.

S100B kan ses som hjerneskadens sladrehank, fordi en normal værdi med høj sikkerhed kan udelukke klinisk betydende hjerneskade hos voksne patienter uden risikofaktorer [1,2].

Hvad er S100B, og hvorfor stiger den ved hovedtraume?

S100B er et calciumbindende protein, som primært findes i gliaceller, hjernens støtteceller. Især astrocytter indeholder høje koncentrationer af S100B. Gliaceller understøtter nervecellerne, regulerer miljøet omkring dem og bidrager til hjernens beskyttelse. Under normale forhold findes S100B inde i gliacellerne og kan ikke måles i blodet.

Hjernen er beskyttet af blod-hjerne-barrieren, som fungerer som et filter mellem blodbanen og hjernevævet. Barrieren forhindrer, at stoffer fra blodet frit trænger ind i hjernen, og at hjernens egne proteiner slipper ud. Ved et hovedtraume kan slaget give små celleskader og gøre barrieren midlertidigt mere gennemtrængelig. Samtidig kan astrocytter, som er den gliacelle-type med størst S100B-indhold, frigive S100B til omgivelserne. Når blod-hjerne-barrieren bliver utæt, kan S100B derfor påvises i blodet som en indirekte markør for hjerneskade [1-3].

S100B har en kort biologisk halveringstid på ca. 30-90 minutter. Niveauet stiger hurtigt efter traumet, men falder igen i løbet af få timer. Det gør S100B velegnet som tidlig screeningsmarkør ved hovedtraumer, men betyder samtidig, at prøven kun kan anvendes inden for et begrænset tidsvindue efter skaden [3,4].

Kan man stole på en normal S100B?

S100B har en meget høj evne til at udelukke klinisk betydende intrakraniel skade, når testen anvendes korrekt. En normal S100B-værdi er derfor forbundet med en meget lav risiko for alvorlig hjerneskade.

Studier viser, at behandlingskrævende intrakranielle blødninger næsten ikke forekommer hos patienter med normal S100B. De få beskrevne falsk-negative tilfælde har typisk været små og uden klinisk betydning [4,6].

Tidsvinduet – hvorfor 6 timer?

6-timersgrænsen skyldes S100B’s korte halveringstid. Sensitiviteten er højest inden for 3 timer, men 6 timer anvendes som en pragmatisk grænse. Efter 6 timer bør S100B ikke anvendes [4,6].

Ekstrakranielle skader – hvor slemt skal det være?

S100B findes ikke udelukkende i hjernen, og betydelige ekstrakranielle skader, dvs. skader uden for kraniet, angives derfor som en kontraindikation. Begrebet skal dog vurderes i den konkrete situation.

I et hyppigt citeret studie af Savola et al. (J Trauma, 2004) viste det sig, at multiple hudlæsioner, overfladiske sår og mindre bløddelsskader ikke medførte klinisk relevant stigning i S100B.

Derimod var større ekstrakranielle skader, især lange knoglefrakturer, større muskelkontusioner og multitraumer, associeret med markant forhøjede S100B-niveauer, også hos patienter uden hovedtraume. I studiet havde omkring 70% af patienter med frakturer forhøjet S100B. I disse situationer kan S100B ikke skelne mellem hjerneskade og bidrag fra andet beskadiget væv, og testen mister derfor sin værdi [7].

Andre begrænsninger

S100B er ikke valideret til børn og anvendes derfor ikke rutinemæssigt. Hos patienter med høj klinisk risiko, fx svært påvirkede patienter, ældre i antikoagulationsbehandling eller patienter med fokale neurologiske udfald, anvendes S100B ikke, da det vil forsinke nødvendig CT-scanning uden at ændre beslutningen.

Konklusion

S100B er et veldokumenteret rule-out-værktøj ved lette hovedtraumer hos voksne. Anvendt korrekt kan testen reducere unødvendige CT-scanninger uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Hovedtraumer. nNBV: Den neurologiske Nationale Behandlingsvejledning. Opdateret 2025. Tilgængelig fra: https://nnbv.dk/hovedtraumer/ 


Referencer

  1. Rasmussen LS, Steinmetz J. Brug af biomarkører til risikovurdering af lette hovedtraumer. Ugeskr Laeger. 2021;183(9):V02210132.
  2. Undén J, Ingebrigtsen T, Romner B; Scandinavian Neurotrauma Committee. Scandinavian guidelines for initial management of minimal, mild and moderate head injuries in adults. BMC Med. 2013;11:50.
  3. Pham N, Fazio V, Cucchiara B, et al. Extracranial sources of S100B do not affect serum levels. PLoS One. 2010;5(9):e12691.
  4. Oris C, Pereira B, Durif J, et al. S100B, actor and biomarker of mild traumatic brain injury. Int J Mol Sci. 2023;24(7):6602.
  5. Springborg JB, Undén J, Romner B. Clinical use of S100B in mild traumatic brain injury in adults. Dan Med J. 2014;61(9):A4894.
  6. Laribi S, Mion G, Bouvier S, et al. S100B blood level measurement to reduce computed tomography scan in mild traumatic brain injury: multicenter prospective study. Ann Emerg Med. 2022;79(5):462-472.
  7. Savola O, Pyhtinen J, Leino TK, et al. Effects of head and extracranial injuries on serum protein S100B levels in trauma patients. J Trauma. 2004;56(6):1229-1234.
  8. NICE. Head injury: assessment and early management. NICE guideline [NG232]. London: National Institute for Health and Care Excellence; 2023.