Røgforgiftning – Erkendelse og akut behandling

Introduktion

Røgforgiftning er en hyppig tilstand ved brande, defekte skorstene eller fyr. Det kan også ses ved fx selvmordsforsøg med røggasser fra motorer eller ved indendørs brug af havegrill. Ved brand er den primære dødsårsag ikke nødvendigvis de termiske skader, men derimod røgforgiftning. Enhver person, udsat for røg i et lukket rum bør mistænkes for røgforgiftning. Patienter med brandsår i ansigtet eller sod i de øvre luftveje har øget risiko for inhalationsskader, men fraværet af disse symptomer udelukker ikke muligheden for røgforgiftning [1,2]. 

Inhalationsskader

Inhalationsskader opstår primært på grund af eksponering for varm luft, gasser eller giftige dampe. Disse skader kan involvere både de øvre og nedre luftveje samt lungerne og kan også resultere i systemisk forgiftning. Symptomer på inhalationsskader kan forekomme umiddelbart efter eksponering eller udvikle sig over tid, hvilket understreger vigtigheden af hyppig revurdering af patienten [1,3].

• Øvre luftveje: Termiske skader fra indånding af varm luft og gasser er primært begrænset til de øvre luftveje. Disse skader indebærer en øget risiko for hævelse og obstruktion af luftvejene, hvilket kan kræve akut intubation af patienten. Mistanken om inhalationsskader bør opstå ved forbrændinger i ansigtet og på halsen. Tegn som stridor, og dyspnø kan indikere truende hævelse af luftvejene [3].
• Nedre luftveje: Opstår ved indånding af kemiske forbindelser fra brande. Giftige stoffer kan forårsage ætsninger i lungevævet, mens sodpartikler kan beskadige alveolerne. Dybtsiddende hævelse og skorpedannelse i lungevævet kan hindre tilstrækkelig iltoptagelse. Mistanken om skader bør opstå ud fra patientens anamnese samt symptomer som nedsat iltoptag, rastløshed, forvirring og tilstedeværelsen af sod i opspyt [3].

Patienter med symptomer fra de øvre luftveje bør ses af anæstesipersonale med det samme pga høj risiko for luftvejsobstruktion.

Røgforgiftning 

De to vigtigste gasser, når det kommer til røgforgiftning, er kulilte (CO) og cyanid. 

Symptomer:

Kulilte

Kulilte (CO) er en farveløs og lugtfri gas, der dannes ved forbrænding af materialer som træ og andre faste stoffer. Den binder sig til blodets hæmoglobin 250 gange stærkere end ilt, hvilket resulterer i nedsat iltforsyning til kroppens væv, især til organer med højt iltkrav, som hjernen og hjertet. Symptomerne varierer afhængigt af eksponeringens varighed og mængden af indåndet røg. Symptomer kan strække sig fra mild hovedpine og forvirring til bevidstløshed, kramper og død. Rødmosset hud har traditionelt været betragtet som et klassisk symptom, men det ses ikke nødvendigvis i den akutte fase. Kuliltes halveringstid er 300 minutter ved indånding af atmosfærisk luft, men ved iltbehandling reduceres den til 60-90 minutter [3,4].

Saturation

Pulsoximeteret kan ikke skelne mellem ilt og kulilte, hvilket kan føre til en fejlagtig, høj saturation, selv ved alvorlig iltmangel. Derfor er det ikke en pålidelig måling hos patienter med røgforgiftning. Desuden kan patienten mangle cyanose, trods hypoxi [3,4].

Cyanidforgiftning

Cyanidforgiftning opstår ved indånding af cyanidgasser frigivet fra syntetiske materialer som plastik, møbellim eller kemikalier under forbrænding. Cyanid er en toksisk, kemisk forbindelse, der hæmmer cellernes evne til at bruge oxygen, hvilket kan resultere i alvorlig iltmangel. Symptomerne kan være uspecifikke, herunder svimmelhed, hovedpine, kvalme, uro og hyperventilation, samt ofte hurtig puls og forhøjet blodtryk. I alvorlige tilfælde kan der opstå centralnervesystem- og kredsløbsdepression, ledsaget af bevidstløshed og i værste fald død. Metabolisk acidose er typisk ved cyanidforgiftning [5].

Cyanokit

Ved mistanke om cyanidforgiftning og tilstedeværelse af kliniske symptomer kan antidoten Cyanokit® (hydroxycobalamin/vitamin B12) anvendes. Cyanokit® binder cyanid, hvilket frigør det fra cellerne, og det administreres samtidigt med understøttende behandling. Præparatet findes tilgængeligt på mange akutmodtagelser [4–6].

Link til vejledning om Cyanokit® 

Undersøgelser

A-punktur anvendes til måling af kulilte (CO-Hb) og methæmoglobin. CO-Hb-niveauer over 40% er ofte dødelige, mens niveauer op til 10% ses hos rygere. CO-Hb-niveauet i a-punktur afspejler ikke altid symptomer eller prognose, da det ikke altid korrelerer med vævskoncentrationen [2].

Laktatacidose indikerer svær iskæmi og større eksponering, hvilket forværrer prognosen. Ved cyanidforgiftning bør laktatniveauer måles hyppigt, da de ofte er forhøjede. Patienten vil typisk hyperventilere for at kompensere for metabolisk acidose [5].

Link til a-punktur flow chart

EKG: EKG: Se efter arytmier og iskæmi. Hjerterytmen anbefales løbende overvåget. 

Supplerende undersøgelser inkluderer røntgen af thorax, gentaget ved forværret dyspnø for at vurdere eventuelt lungeødem, samt en bred blodprøvepakke for at afklare komorbiditet og potentielle forværrende faktorer. Der udføres løbende hurtig neurologisk undersøgelse for at overvåge cerebral påvirkning [2].

Behandling

Behandlingen beror på administration af ilt med flow på 15 L/min via en maske med iltreservoir (Hudsonmaske), eventuelt med fugtning. Alle patienter behandles med ilt, selv ved milde symptomer, da der kan opstå senkomplikationer som vedvarende hovedpine og koncentrationsbesvær op til et halvt år efter eksponeringen. Nogle patienter kan kræve indlæggelse på intensivafdeling. Patienter, der har været bevidstløse, og/eller har kredsløbs-, lunge- og neurologiske symptomer, kan overvejes til overflytning til specialiserede hospitaler, som fx Rigshospitalet med henblik på hyperbar iltbehandling. Børn og patienter med kulilte over 25% bør konsulteres med henblik på overflytning [2].

Kilder

[1] National Association of Emergency Medical Technicians (U.S.), editor. PHTLS: prehospital trauma life support. Ninth edition. Burlington, Massachusetts: Jones & Bartlett Learning; 2020. 

[2] Andrea Browatzki/. Kulilteforgiftning 2022. https://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=https://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XC12579E300466D9DC12579B8004178FA&dbpath=/VIP/Redaktoer/200021.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g

[3] Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Inhalationsskader. Brand – Din Viden Om Forbrændinger n.d. http://brandsaar.dk/inhalationsskader-2/

[4] Lone Braagaard, Steffen Helmer Eg Kristensen, Pia Iben Pietersen, Julie Janner. Røgforgiftning. Lungemedicin.dk 2019. https://lungemedicin.dk/roegforgiftning/

[5] Søren Møller, Claus Hemmingsen. Cyanidforgiftning. Ugeskrift for Læger 2005. https://ugeskriftet.dk/videnskab/cyanidforgiftning

[6] Lægemiddelstyrelsen. Cyanokit® https://xnet.dkma.dk/indlaegsseddel/PdfFileServlet?formulationid=16830&lang=da