OMI eller Okklusions myokardieinfarkt udvider vores forståelse af, hvordan AKS kan præsentere sig på et EKG. OMI inkluderer “STEMI-ækvivalenter,” EKG-mønstre, der ikke altid viser typiske ST-elevationer, men stadig indikerer akut myokardieiskæmi, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Ved at være mere opmærksomme på disse OMI-mønstre kan sygeplejersker bedre identificere patienter med potentielt livstruende myokardieiskæmi og sikre hurtig og passende behandling. EKG’et skal altid sammenholdes med patientens symptomer og risikofaktorer.
Her findes en oversigt over EKG-fund, relateret til okklusions myokardieinfarkt hos patienter med mistænkt akut koronart syndrom. Beskrivelserne er forenklede og velegnede til sygeplejersker, der er nye i EKG-tolkning og studerende.
Relevante links:
Akutmedicineren.dk – Gennemgang om OMI og AKS
Akutmedicineren.dk OMI lommekort (Den primære inspiration bag vores EKG oversigt)
Dansk Cardiologisk Selskab – Behandlingsvejledning – Akut koronart syndrom
Sundhedsstyrelsens vejledning om atypiske brystsmerter
Cardiology Cases DK på instagram
Til generel EKG tolkning anbefales bogen EKG Atlas, denne er pensumdækkende for medicinstudiet og en af de bedste bøger om EKG tolkning skrevet på dansk. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og egner sig derfor både til sygeplejersker og studerende.