Indledning
Lungeemboli er en pludselig blokering af en arterie i lungerne forårsaget af fx en blodprop, en luftboble, eller endda en gruppe af tumorceller, som rejser gennem blodbanen fra et andet sted i kroppen. En blodprop, der løsner sig fra en ekstremitet (f.eks. ben eller arm), er en af de mest almindelige årsager til lungeemboli [1,2].
Som sygeplejerske spiller du en kritisk rolle i at identificere de tidlige symptomer, understøtte behandlingen, og forebygge fremtidige lungeemboli hos patienter med høj risiko.
Patofysiologi (sygdomsudvikling)
Lungecirkulationen kan påvirkes af forskellige typer embolier. Den mest almindelige årsag er blodpropper, ofte fra en dyb venetrombose (DVT) i underbenet. Fedtembolier kan opstå efter større knoglebrud, især i lårbenet. Fostervandsembolier kan ske under fødslen, når fostervand trænger ind i moderens blodbane, og luftembolier kan dannes ved store venelæsioner, fx ved indsættelse af CVK eller ved barotraumer efter dykning [1,3,4].
Når en emboli sætter sig fast i en hovedgren af lungearterien, blokeres blodgennemstrømningen til det påvirkede område. Dette forhindrer blodet i at nå alveolerne, hvilket fører til iltmangel og risiko for lungeinfarkt. Uden hurtig behandling kan denne nedsatte iltoptagelse føre til akut respirationssvigt og være livstruende [1].
Risikofaktorer
Sygeplejersker skal være opmærksomme på risikofaktorer for lungeemboli, herunder nylig kirurgi, immobilitet, traumer, længerevarende rejser, p-pillebrug, graviditet, rygning, kræft og tidligere DVT eller lungeemboli. Forebyggelse, såsom kompressionsstrømper, tidlig mobilisering og antikoagulerende behandling, kan mindske risikoen hos indlagte patienter. En grundig sygehistorie er afgørende for at identificere risikofaktorer, og sygeplejersker spiller en vigtig rolle i at rådgive om livsstilsændringer som rygestop, vægttab og motion [4,5].
Tegn og Symptomer
Lungeemboli kan være vanskelig at diagnosticere, da symptomerne ofte er milde og let kan forveksles med andre tilstande såsom forværring af KOL, akut koronarsyndrom eller øvre luftvejsinfektioner.
Typiske symptomer på lungeemboli
- Hurtige hjerterytmer
- Brystsmerter, især ved vejrtrækning
- Åndenød
- Hurtig puls
- Besvimelse
- Hæmoptyse (blodigt opspyt)
- Nyopstået hvæsende vejrtrækning
Den klassiske triade af skarpe brystsmerter, hæmoptyse og pludselig åndenød forekommer hos under 20% af patienterne. Symptomerne kan være subtile i starten, og en massiv lungeemboli kan hurtigt føre til hjertestop. Tilstanden overses ofte, især når symptomerne er milde, og normale lungelyde eller perifer saturation kan skjule alvoren. Dette er særligt problematisk hos patienter med KOL eller astma, hvor symptomerne kan forveksles med forværring af den underliggende sygdom [1–3].
Lungeemboli kan medføre hæmodynamisk ustabilitet og lavt blodtryk ved at reducere venøst tilbageløb til hjertets venstre forkammer. Blokering af lungearterierne øger trykket i lungekredsløbet, hvilket belaster højre side af hjertet og kan føre til højresidig hjertesvigt, som yderligere svækker hjertets pumpefunktion [1,4].
Wells score fra ECS anvendes til at vurdere sandsynligheden for lungeemboli [3].
Wells’ LE score til vurdering af sandsynlighed for LE
Behandling af Lungeemboli
Behandlingen af lungeemboli starter med akut stabilisering af patienten efter ABCDE-princippet, hvor både forebyggelse og behandling af eventuelt shock samt håndtering af selve lungeembolien er i fokus.
Akut fase:
Trombolyse: Anvendes ved shock eller massiv lungeemboli, typisk med alteplase (Actilyse®) efterfulgt af heparininfusion.
Antikoagulation: Patienter uden trombolyse behandles typisk med lavmolekylær heparin (fx Innohep® eller Fragmin®) [1,3].
Sygeplejerskens akutte handlinger
A (Airway): Sikre frie luftveje – anvend sugning eller hjælpemidler (fx NPA) ved behov.
B (Breathing): Start iltbehandling straks; iltmaske (15 L/min) eller CPAP ved svær hypoksi. Positionér patienten i Fowler’s leje og overvåg iltmætning samt a-gas.
C (Circulation): Etabler IV-adgang, vær opmærksom på hypotension (lavt blodtryk), som kan indikere en massiv lungeemboli. Vær også opmærksom på tegn på kardiogent og obstruktiv shock, herunder kold og klam hud, halsvenestase og svag, hurtig puls og blodtryksfald.
D (Disability): Vurder bevidsthedsniveau med AVPU eller GCS. Både hypoksi (iltmangel) og hyperkapni (ophobning af CO2) kan give bevidsthedspåvirkning.
E (Exposure): Hold patienten varm og overvåg huden for cyanose.
Efter den akutte fase fortsætter behandlingen med blodfortyndende medicin som warfarin (Marevan®) eller DOAK (Eliquis® eller Xarelto®) for at forhindre nye embolier. Langvarig opfølgning omfatter justering af behandlingen og fokus på livsstilsændringer for at forebygge yderligere blodpropper [3].
D-dimer
D-dimer er et stof, der dannes, når blodpropper nedbrydes. Blodprøven bruges til at udelukke blodpropper i lungerne hos patienter med lav eller moderat sandsynlighed. Hvis D-dimer er lav, er det usandsynligt, at der er en blodprop i lungerne. Ved høj sandsynlighed, for eksempel på grund af symptomer, er en CT-scanning nødvendig for at udelukke en lungeemboli [3].
D-dimer kan også være forhøjet af andre årsager som traumer, infektioner som lungebetændelse og efter operationer. Niveauet er særligt forhøjet hos gravide og ældre, da D-dimer stiger med alderen. Forhøjet D-dimer uden symptomer fører ikke nødvendigvis til mistanke om en blodprop [3].
EKG
Typiske EKG-fund omfatter sinustakykardi, højresidigt belastningsmønster med negative T-takker i V1-V4, SI-QIII-TIII-mønster samt inkomplet eller komplet højresidigt grenblok. Omkring en tredjedel af patienterne har dog et normalt EKG [3,6].
Links
Lungeemboli – Dansk Cardiologisk Selskab – Behandlingsvejledning
Kilder
[1] National Association of Emergency Medical Technicians (NAEMT). AMLS: Advanced Medical Life Support. JONES AND BARTLETT PUBLISHERS, INC; 2024.
[2] Skavlan Godtfredsen N. Akutte medicinske tilstande. 14. udgave. Kbh.: FADL; 2022.
[3] Anders Nissen Bonde, Asger Andersen, Jacob Schultz, Jesper Kjærgaard, Jonas Bjerring Olesen, Maja Hellfritzsch Poulsen, et al. Lungeemboli og dyb venetrombose. Dan Cardiol Selsk n.d. https://nbv.cardio.dk/lungeemboli (accessed August 14, 2024).
[4] Brun Petersen D, editor. Den akutte patient. 4. udgave, reprinted. Kbh.: Munksgaard; 2022.
[5] Hjerteforeningen. Lungeemboli (blodprop i lungerne). Hjerteforeningen n.d. https://hjerteforeningen.dk/sygdomme/alle-sygdomme/lungeemboli-blodprop-i-lungerne/ (accessed August 14, 2024).
[6] Bloch Thomsen PE, Smidt Hansen L, Jøns C. EKG atlas. 2. udg. København: FADLs Forlag; 2015.