type here...
Viden

Forhøjet laktat: hvad fortæller det os?

Forfatter: Sygeplejerske med specialistfunktion David B. Henriksen

By akutsygepleje
0
0

Laktatstigning er et af de stærkeste parakliniske tegn på nedsat vævsperfusion. Forhøjet laktat kan fungere som en tidlig advarselsmarkør for kredsløbssvigt, selv før blodtryk og andre vitalparametre ændrer sig nævneværdigt. Et laktatresultat siger dog kun noget om at der er metabolisk stress, ikke nødvendigvis hvorfor. Derfor gennemgås her de typiske mekanismer, laktats rolle i syre base balance og hvordan værdien tolkes i akutte situationer [1].

Hvad er laktat? Laktat er et biprodukt af anaerob forbrænding i kroppens celler, altså energiproduktion uden tilstrækkelig ilt. Når cellerne ikke kan opretholde normal aerob metabolisme, skifter de delvist til anaerob forbrænding, hvor glukose omdannes til laktat. Det sker ved iltmangel, men også ved metabolisk stress. Stress betyder her, at kravene til energi og ilt overstiger det, kroppen kan levere, for eksempel ved shock, svær infektion, kramper eller massiv muskelaktivitet. Laktat er en syre og kan ved høje koncentrationer bidrage til metabolisk acidose (laktat acidose). Kroppen fjerner laktat gennem leveren og nyrerne, som enten omsætter det til glukose eller nedbryder det til CO2 og vand. Øget respirationsfrekvens hos patienter med acidose er blandt andet et tegn på at kroppen forsøger at udskille CO2 for at kompensere [1].

Kliniske årsager til laktatstigning

Shock og hypoperfusion

Alle former for shock kan give forhøjet laktat fordi vævet modtager for lidt ilt. Det kan skyldes at hjertet ikke pumper effektivt nok (kardiogent shock), at der mangler cirkulerende volumen som ved blødning eller dehydrering (hypovolæmisk shock), eller at kroppens kar udvides og fordeler blodet uhensigtsmæssigt ved svær infektion (septisk shock). Laktat bruges her som markør for graden af hypoperfusion og til at vurdere behandlingsrespons.

Ved svære shocktilstande ses ofte laktatacidose, altså laktat over cirka 4 mmol/L med lav pH. Acidose nedsætter hjertets kontraktilitet og forværrer dermed kredsløbspåvirkningen, hvilket skaber en selvforstærkende ond cirkel [2,3]. Meget høje laktatniveauer ses også umiddelbart efter genoplivning af hjertestop, hvor kroppen har været uden kredsløb i længere tid.

Kramper

Under et generaliseret tonisk klonisk anfald arbejder musklerne voldsomt og uden tilstrækkeligt ilt, hvilket giver hurtig laktatstigning. Omkring 90 procent har forhøjet laktat inden for 30 minutter efter anfaldet. Niveauet topper kort og normaliseres igen inden for 1-2 timer [4].

Forhøjet laktat kort efter en mistænkt episode kan derfor støtte diagnosen epileptisk anfald. En normal værdi lige efter hændelsen kan omvendt tale imod et generaliseret anfald.

Respiratoriske problemer

Svær hypoxi (iltmangel) – for eksempel ved KOL i exacerbation, svær pneumoni eller astma – kan give laktatstigning. Det skyldes både udtrætning af respirationsmusklerne og iltmangel på celleniveau. Hypoxi alene giver dog sjældent meget høje laktat værdier, medmindre tilstanden er meget fremskreden. Ofte vil patienten allerede før dette have udviklet respirationssvigt eller behov for intubation [5].

Ved meget høj laktat bør man overveje en samtidig metabolisk årsag.

Alkohol

Stort og især kronisk alkoholforbrug kan føre til forhøjet laktat. Det skyldes nedsat leverfunktion og hyppig mangel på thiamin (B1-vitamin), som blokerer normal omsætning af pyruvat og dermed øger laktatdannelsen. Alkoholrelateret laktat ligger typisk omkring 2-6 mmol/L. Meget høje værdier (over ca. 6-10 mmol/L) skyldes sjældent alkohol alene og bør give mistanke om anden metabolisk årsag eller akut sygdom [6].

Andre årsager

Laktatstigning kan også ses ved svær anæmi, hvor der er mindre hæmoglobin til at transportere ilt til vævene, ved diabetisk ketoacidose samt ved forgiftninger eller medicinoverdosering, for eksempel metformin, beta-agonister, cyanid (fx røgforgiftning) og salicylater. Lokal iskæmi, for eksempel i en påvirket ekstremitet, kan ligeledes give markant laktatstigning i det ramte væv. Overordnet er laktat en stress-markør: Et forhøjet niveau viser at cellernes forbrænding er påvirket, men siger ikke noget om den specifikke årsag [1,6].

A-gas og V-gas: hvordan måles laktat?

Laktat måles bedst på en arterieblodgas (A-gas), men en venøs blodgas (V-gas) er ofte tilstrækkelig som screening. En normal venøs laktat udelukker som regel betydende laktatstigning [7]. 

Grænseværdier

Under ca. 2 mmol/L: Anses som normalt. De fleste laboratorier bruger en øvre normalgrænse omkring 2.1 mmol/L.

2–4 mmol/L: Let til moderat forhøjet. Værdien bør tolkes i klinisk kontekst, og det vil ofte være relevant at gentage målingen for at se udviklingen over tid.

Over ca. 4 mmol/L: Betydende laktatstigning, foreneligt med fysiologisk belastning og øget mortalitetsrisiko, særligt i forbindelse med shock og sepsis [2].

Det er ikke kun det eksakte tal, men udviklingen over tid, der er vigtig. Faldende laktat tyder på bedring, mens uændret eller stigende laktat kræver hurtig revurdering [3].

Hvad gør man ved forhøjet laktat?

Behandlingen retter sig mod årsagen. Målet er at genoprette iltning og perfusion, for eksempel med væske, blod, pressorstoffer eller respiratorisk støtte. Ved sepsis gives antibiotika, og alkoholoverforbrug behandles med thiamin. Metaboliske tilstande som ketoacidose eller forgiftninger kræver specifik behandling. Faldende laktat tyder på bedring, mens stigende værdier kræver hurtig revurdering.

Referencer

  1. Baddam S, Tubben RE. Lactic Acidosis. StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK470202/
  2. Lee SM, An WS. New clinical criteria for septic shock: serum lactate level as new emerging vital sign. J Thorac Dis. 2016;8(7):1388-1390. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4958885/
  3. Nguyen HB, Rivers EP, Knoblich BP, Jacobsen G, Muzzin A, Ressler JA, Tomlanovich MC. Early lactate clearance is associated with improved outcome in severe sepsis and septic shock. Crit Care Med. 2004;32(8):1637-1642. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15286537/
  4. Gunawan PI, et al. Persistent Serum Lactate Elevation and MRI Abnormalities in Children with Status Epilepticus. Ann Child Neurol. 2024;32(1):30-36. https://www.researchgate.net/publication/377047982_Correlation_between_Persistent_Serum_Lactate_Elevation_and_Brain_Magnetic_Resonance_Imaging_Abnormalities_in_Children_with_Status_Epilepticus
  5. Partyka C. An obscure acidosis… Life in the Fast Lane (LITFL) Blog. 2012 Dec 3. https://litfl.com/an-obscure-acidosis/
  6. Gluud LL, et al. Liver pathology in patients with alcoholic liver disease. Hepatology. 2005;42(4):868–874. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10703221/
  7. Mikami A, Ohde S, Deshpande GA, et al. Accuracy of venous lactate for diagnosing and monitoring lactic acidosis in critically ill patients. World J Emerg Med. 2017;8(3):184–189. https://acutecaretesting.org/en/journal-scans/arterial-versus-venous-lactate/
0

Sider

Anbefalet læsning