Hedeslag og varmebelastning – fra milde symptomer til akut tilstand
De fleste kommer sig hurtigt over varmebelastning med ro, skygge og væske. Men hos særligt sårbare – fx ældre, små børn eller patienter med kronisk sygdom – kan kroppens temperaturregulering blive utilstrækkelig. Det kan føre til hedeslag, en sjælden, men akut og livstruende tilstand, som kræver hurtig indsats.
Med stigende frekvens af hedebølger ses flere tilfælde af varmebetingede sygdomme. I sommeren 2022 blev omkring 61.700 dødsfald i Europa relateret til varme, herunder 252 registreret i Danmark, og tendensen vurderes at være stigende [1].
Fra mild varmeudmattelse til regulært hedeslag
Der findes forskellige grader af varmebelastning – fra let varmeudmattelse til egentligt hedeslag. De fleste tilfælde er milde og forbigående og bedres hurtigt, hvis patienten får væske, hvile og ophold i skygge.
Varmeudmattelse opstår, når væsketabet gennem sved ikke bliver erstattet. Kroppens primære måde at nedkøle sig på er gennem svedproduktion. Når sved fordamper fra huden, fjernes varme fra kroppen og hjælper med at sænke kropstemperaturen. Hvis personen ikke får tilført nok væske, mangler kroppen det nødvendige for at danne tilstrækkelig sved. Fugtige omgivelser eller dårlig luftcirkulation kan samtidig hæmme fordampningen.
Varmeudmattelse er ofte ledsaget af dehydrering, fordi kroppens øgede svedproduktion udtømmer væskedepoterne i forsøget på at nedkøle kroppen.
Kropstemperaturen er normal eller kun let forhøjet. Tilstanden er ikke farlig i sig selv, men kan udvikle sig til hedeslag, hvis ikke der gribes ind i tide [1]
Hedeslag er den alvorligste form for varmebetinget sygdom. Tilstanden opstår, når kroppen ikke længere kan komme af med varme, og kernetemperaturen stiger til over 40 °C. Samtidig ses neurologiske symptomer som forvirring, sløvhed, kramper eller bevidstløshed. Hedeslag kan udvikle sig hurtigt ved fysisk aktivitet i varme omgivelser – fx hos løbere, håndværkere eller soldater – men ses også hos ældre og svækkede, der udsættes for passiv varme, fx i en overophedet bolig. Spædbørn og småbørn er særligt udsatte pga. dårlig varmeafgivelse og lav svedkapacitet.
Flere faktorer øger risikoen for hedeslag: overdreven påklædning, høj alder, nedsat mobilitet og visse lægemidler – især diuretika, antipsykotika og antikolinergika. Brug af rusmidler som MDMA i varme omgivelser er en farlig kombination, der kan føre til hurtigt indsættende hypertermi.
Symptomer på varmebetinget sygdom
- Tør mund og nedsat hudelasticitet (huden glatter sig langsomt ud)
- Kraftig svedtendens
- Bleg, kold og fugtig hud
- Træthed, hovedpine og kvalme
- Svimmelhed eller besvimelse
- Hurtig og svag puls
Ved regelret hedeslag ses
- Meget høj kropstemperatur
- Forvirring eller desorientering
- Ingen sved trods varme
- Tør, rød og varm hud
- Kramper, bevidstløshed eller anfald
Når varmereguleringen bryder sammen
Uanset udløsende årsag er det fælles for varmeudmattelse og hedeslag, at kroppen mister evnen til at komme af med varme. Det fører til en inflammatorisk kaskade med celledød og vævsskade. Hvis ikke behandlingen iværksættes hurtigt, kan det føre til multiorgansvigt [3].
Førstehjælp – Hedeslag
Hvad skal du gøre – prioriteret rækkefølge:
- Tilkald akut hjælp ved svære symptomer eller manglende bedring
- Flyt patienten til et køligt sted i skygge
- Fjern tøj og påbegynd aktiv nedkøling – fx koldt bad, våde omslag, isposer, ventilation
- Giv væske med elektrolytter (salt og sukker), hvis patienten er vågen
Sygeplejerskens rolle i modtagelsen
Patienter med mistanke om hedeslag skal håndteres og triageres som potentielt kritisk. Tilstanden kræver hurtigt klinisk overblik og målrettet indsats.
Start med primær vurdering (ABCDE)
Start hurtig nedkøling straks:
- Helkropsnedsænkning i isvand, hvis muligt
- Alternativt: koldt vand + ventilation
- Supplér med isposer i lysker, armhuler og hals
Yderligere tiltag:
- Undlad febernedsænkende medicin – de virker ikke ved hedeslag [4]
- Mål temperatur løbende (rektalt eller med kateterføler) – mål; temperatur under 39 °C inden for 30 min [5]
- Giv IV-væske ved tegn på dehydrering, men undgå overhydrering
- Tag blodprøver: elektrolytter, nyre- og levertal, CK, glukose, koagulation, A/V-punktur
- Overvåg for komplikationer:
- Rhabdomyolyse – forhøjet CK, mørk urin
- Akut nyresvigt – stigende kreatinin, nedsat diurese
- DIC – øget blødningstendens
- ARDS – faldende iltmætning og respirationsbesvær [2,3,6]
- Rhabdomyolyse – forhøjet CK, mørk urin
Take home message
Hedeslag er sjældent – men kan udvikle sig til en akut og alvorlig tilstand. Som sygeplejerske i akutmodtagelsen har du en nøglerolle i at genkende symptomer, sikre ABCDE og iværksætte hurtig nedkøling. Tiden er afgørende: jo hurtigere temperaturen sænkes, desto bedre prognose.
Kilder
1. Arnadottir A, Bønløkke J, Loft S. Hedebølger og sammenhængen med komorbiditet, farmakoterapi og overdødelighed. Ugeskr Læger. 2023;185:V05230275.
2. Sorensen C, Hess J. Treatment and Prevention of Heat-Related Illness. N Engl J Med. 2022;387(15):1404-1413.
3. Lipman GS, et al. Wilderness Medical Society practice guidelines for the prevention and treatment of heat-related illness. Wilderness Environ Med. 2013;24(4):351-361.
4. Gaudio FG, Grissom CK. Cooling methods in heat stroke. J Emerg Med. 2016;50(4):607-616.
5. Bouchama A, Dehbi M, Chaves-Carballo E. Cooling and hemodynamic management in heatstroke: practical recommendations. Crit Care. 2007;11(3):R54.
6. Mørch SS, Andersen JD, Bestle MH. Behandling af hypertermi. Ugeskr Læger. 2017;179:V06160461.