Lungeødem – Nemt forklaret. 

Hvad er lungeødem?

For enden af luftvejene i lungerne findes millioner af små, elastiske hulrum – også kendt som alveolerne. I alveolerne finder den konstante udveksling af ilt og kuldioxid sted imellem vores lunger og de mange små blodårer, der findes i alveolevæggene (kapillærerne). På normal vis vil udvekslingen af kuldioxid og ilt foregå uproblematisk, men ved nogle alvorlige tilstande fører et øget tryk i kapillærerne til øget udsivning af væske i alveolerne. Væsken, der nu har samlet sig i alveolerne, hindrer den naturlige udveksling af ilt og kuldioxid. Tilstanden kaldes lungeødem​1​

For langt de fleste patienter med lungeødem er hjertesygdom den underliggende årsag, hvorfor behandlingen foregår i et samarbejde mellem akutmodtagelsens læger og hjerteafdelingen.

Hvad er symptomerne på lungeødem?

Symptomerne på lungeødem kan opstå spontant eller udvikle sig gradvist.

De pludselige symptomer kan være hurtigt indsættende dyspnø, hoste, hvæsen, kvælningsfornemmelse eller fornemmelsen af, at patienten er ved at drukne. Patienten kan være særdeles angst og urolig, og patienten kan fremstå bleg og klamtsvedende. Hvis årsagen til lungeødemet er hjertesvigt, sekundært til fx AMI, kan patienten også have brystsmerter eller andre tegn på. hjertesygdom.

De mere gradvise symptomer kan være hævede ben, vejrtrækningsbesvær (dyspnø) – særligt ved sengeleje, natlig dyspnø, aktivitetsudløst vejrtrækningsbesvær og vægtstigning.

Patienten kan fremstå forskelligartet alt efter den underliggende tilstand, hvor de to hyppigste er:

Varm og våd (hyppigst):Hypertensivt/højtryks lungeødem 

Våd og kold: Lavtryks lungeødem/kardiogent shock.​2​

Den initielle behandling for sygeplejersken.

  • Beroligelse af patienten.
  • Lejring; Lad patienten selv finde den bedste stilling selv (ofte siddende) – tænk fowlers leje.
  • Iltterapi til tilstrækkelig saturation (Iltmaske med reservoir -> Iltmaske eller næsebrille). Ved svær hypoxi kan det være nødvendigt med CPAP eller NIV behandling.
  • Monitorering i form af vitalparametrer, men særligt fokus på blodtrykket, overvågning af hjerterytme samt 12 punkts EKG, anlæggelse af kateter.
  • Biokemi: A-gas & indlæggelsesblodprøver + hjertemarkører

Sideløbende med symptombehandling udredes patienten for de udløsende årsager som AKS (akut koronar syndrom), hypertension, arrytmier, lungeemboli mm.

Lungeødem behandles typisk med en kombination af vanddrivende medicin og blodtrykssænkende medicin (fx nitroglycerin)

Patienten overflyttes efter endt stabilisering i akutmodtagelsen som udgangspunkt til hjerteafdelingen.​2​

Medicinske præparater, der er gode at kende:

Nitroglycerin (Glyceryltrinitrat)

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/245

Furix (Furosemid)

https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/288

Kilder

  1. 1.
    Kjærgaard J. Lungeødem, akut. Patienthåndbogen. Published September 21, 2021. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/oevrige-tilstande/lungeoedem-akut/

  2. 2.
    Brun Petersen D, Callesen T, Backer Mogensen C, Tagmose Thomsen P. De fire mest almindelige årsager til dyspnø i akutmodtagelsen. In: Den Akutte Patient. ; 2019:104-107.